GUDETRO, GUDSDYRKELSE, 0VERTRO, TROI.DOM 2OI kristne mænd søger kirker, hedenske mænd bloter i hov, ilden brænder, jorden gror, søn kalder moder, og moder føder søn, folk tænder ild, skib seiler, Skjold blinker, sol skinner, sne ligger, lin- ner gaar paa ski, furu vokser, falken flyver den vaarlange dag med bør under sine udstrakte vinger, himmelen hvælver sig, jorden er bygget, vinden tuder, vandene falder i sjøen, mænd saar korn.“ Holmgang, som i oldtiden var en lovhjemlet retsinstitution, var ogsaa ledsaget af bønner og hellige ceremonier. Den, som seirede, ofrede et dyr til guderne. -I det hele tør vi trygt sige, at ved alle vigtige handlinger i livet paakaldte vore hedenske forfædre guderne. som vidner eller til hjælp. - Hele denne side af menneskenes liv kjender vi dog overmaade lidet til. Heller ikke den hedenske gudsdyrkelse ved vi saa meget om, som vi skulde ønske. Dette kommer for en stor del deraf, at kristendommen blev’indført i Norge ved kongebud. Derfor er der ingen legender om udenlandske missionærer, som fortæller om, hvor- dan Norge blev kristnet, og om forholdene i hedensk tid, og ingen levnetsskildringer i lighed med RmBBRTs skildring af den hellige Ansgars liv. Da ADAM AF BRBmEH skrev, var alt Norge et kristent land. Vi har da bare vore hjemlige kilder; disse fortæller om gudernes liv; men de forudsætter, at alle kjender hovenes indredning og ved, hvordan gudstjenesten foregik. “ Hvis en kristen mand for elleve hundrede eller tusen aar siden gjestede vort land, da vilde han i gudsdyrkelsen, fremforalt i ofrin- gerne, finde meget, som han syntes var sælsomt, vildt og frastødende. Det folk ofrede, kunde være af forskjellig slags, alt efter hvem det var man ofrede til. Ved gilderne blev der viet bægre til guderne. Til græs- og kornvetterne og til frugtbarhedsguden ofrede folk, har vi hørt, høi og korn. Nornerne lik sød grød med honning i. Naar solen viste sig igjen efter vintermørket, blev der sat ud en klat smør i vinduet til den. Men især var det levende dyr, som blev ofret. Guderne var mest glad i blodet af nyslagtede dyr. Ved de store blot i Upsala blev der hver dag ofret et menneske og syv ulige slags dyr. l en haug fra omkr. 500 e. Kr. ved Gamle Upsala blev der over gravurnen fundet ben af mennesker og husdyr, nemlig hund, hest, okse, faar, svin, høns og kat. l Gokstadskibet blev der fundet l2 hester, 6 hunder og en paafugl. Til Frøy blev svin ofret. Jule- aften var det skik, at den største galten paa gaarden (sonargǫltr’) ’ Ordet sonargǫltr er tidligere med urette forklaret som „sonegalten“; det be- tyder galten i svineflokken.
