200 . GUDETRO, GUDSDYRKELSE, OVERTRO, TROI.DOM derimod haabede folk at formilde dem ved at bruge smigrende navne istedenfor de egentlige. I nær forbindelse med religionen stod ogsaa rettergangen. Tin- gene laa gjerne, som f. eks. Torsnestinget paa Island, lige ved hel- ligdommen til guderne, og selve tingpladsen var fredlyst. Tingmødet aabnedes med en ofring til guderne. Hvad Landnamabók fortæller fra Island var sikkert ogsaa lov i Norge: „En ring, som veiede to øre eller mere, skulde ligge paa alteret i hvert hovedhov. Denne ring skulde hver gode have paa haanden til alle de lagting, som han selv skulde forestaa; men i forveien skulde han rødfarve den i blodet paa det offerdyr, som han selv blotede dér.“ „l-Iver mand som dér havde sager at afgjøre for retten,“ heder det videre, „skulde først aflægge ed ved denne ring og nævne sig to vidner eller flere. „Jeg nævner (N. N. og N. N.) til vidne,“ skulde han sige, „paa at jeg aflægger ed paa ringen, lovmæssig ed. Saa sandt hjælpe mig Frøy og Njord og den almægtige aas (o: Tor), at jeg saaledes skal søge -- eller verge, eller bære vidne i, eller dømme - denne sag, som jeg ved rettest og sandest og mest i over- ensstemmelse med loven, og opfylde alle lovlige forpligtelser med hensyn til de sager, som jeg faar med at gjøre, mens jeg er paa dette ting“.“ l l en av de islandske ættesagaer har vi bevaret en renselsesed som blev aflagt „paa ringen“, og hvor „Aasen“ alene, det vil sige Tor som tingfredens verner, nævnes. Til eden og til forligsafslut- ninger knyttede der sig mægtige forbandelser, som rammede den, som vovede at bryde dem. Sigrun bebreider i følgende ord sin bror Dag, at han har brudt sine eder mod hendes elskede, Helge. „Dig skal alle ved det lyse eder bide, Leipts vand . som du l-lelge og ved Unns’ svoret har vaadkolde ster1.“ Vi har bevaret flere formularer, som blev fremsagt, naar der blev afsluttet forlig i drabssager. De er alle fra kristen tid. Men de er paa vers (for lettere at mindes) og gaar visselig med faa ændringer tilbage til hedendommen2 „Men den af eder to, som gaar imod den sluttede overenskomst eller bryder den fred, som er indgaat, han skal jages som en varg, saa langt som mænd jager varger, som I Leipt betyder egentlig „lyn“; men her er det navn paa en elv. Unn be- tyder egentlig „bølge“, men her er det navn paa en gudinde, en af havguden A-3ges døtre.
