GUDETRO, GUDSDYRKELSE, ÓVERTRO, TROI.DOM I99 som foreskriver menneskene deres handlinger; saa langt var vore for- fædre bare saavidt begyndt at komme i vikingetiden. De naturbundne religioner taler ikke om synd og dyd og om hvad menneskene skal gjøre for at blive salig; men de foreskriver menneskene, hvad de ikke maa gjøre, forat de ikke skal krænke alle de overnaturlige væsener, som er rundt omkring dem. Mange af disse ældgamle hedenske trossætninger lever endda i overtroen. Jeg kan nævne et par tilfældige eksempler. Naar folk kjører ind høi eller korn, er det endnu mange steder skik at lade lidt ligge igjen (som offer til græs- og kornvetterne og for at faa god høst næste aar). Torsdag kveld tør folk ikke spinde, efterat kjørene er stelt; thi det liker de underjordiske og garvören ikke; -- torsdagen var i hedendommen en hellig dag. „l(veldskaarne negler og nordkjæmmet haar faar ei ro i kirkegaard“, heder det paa Mandalskanten. Snorre Sturlason fortæller, at hvis nogen dør (ɔ: bliver begravet) med uskaarne negler, da øger det tømmeret i skibet Naglfar, som i ragnarok skal bære alle de onde magter. Thi Naglfar er gjort af døde mænds negler. I hedensk tid var der naturligvis mange flere af disse uskrevne bud. De ledede menneskenes liv fra vuggen til graven; mange af dem hørte med til de retssætninger, som alle mennesker maatte kjende. l den islandske Landnamabók heder det: „Det var begyn- delsen af de hedenske love, at folk ikke skulde have skib med hoveder paa i havet. Men hvis de havde det, da skulde de tage hovederne af, før de fik land i syne, og ikke seile mod land med gabende hoveder eller opsperrede tryner, forat ikke landvetterne skulde blive skræmt. „Landvetter“ kaldtes de underjordiske, som tænktes at bo inde i fjeldet og som vernede om landet. En maatte i det hele være forsigtig, saa en ikke skræmte landvetterne. PEnER C1.AusSøN fortæller, at naar sjøfolk seilede forbi Jomlruland, turde de „af nogen Superstitz og Vonne‘“ ikke kalde øen med dens sedvan- lige navn, før de var kommet forbi den; men de kaldte den „Landet gode, huilken Superstitz de oc observere met flere 0rter“. Lande- gode er ligeledes navn paa en ø nordvest for Bodø. Det samme navn bruges ogsaa paa sine steder om Svinø, en liden ø tilhavs paa Søndmør. Det har været en almindelig overtro blandt sjø- mænd og liskere, at gjenstande ikke maatte nævnes med sine sed- vanlige navne, naar de var paa sjøen. Dette er rimeligvis en levning af hedensk tro paa vetter, hvis magt man haabede at undgaa, naar man ikke gjorde dem opmerksomme ved at nævne dem selv eller gjenstande, som der knyttede sig onde hensigter til;
