Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-1.djvu/213

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

X 198 cut)BTRo, GUDSDYRKELSE, 0VERTRO, monnom blevet til i sen, kanske først i kristen tid. Nornerne bodde under Yggdrasils ask i Urdebrønden. - I Sigurd Ladejarls hal var der et billede af Urd som kom op af brønden.I Men foruden disse tre var der ogsaa andre norner, baade af æsers. alvers og dvergers æt. Fremforalt var det over menneskelivet, at nornerne raadede: „De satte lov og bestemte over liv for menneskenes børn.“ Nor- nerne kommer til den fødende kvinde. „H“vem er de norner, som kommer i nødens stund og forløser mødre fra sønner?“ heder det i et af Eddadigtene. Paa Færøerne faar barselkvinderne endnu „nornegrød“, som oprindelig maa have været et offer til nornerne. Naar moderen var forløst, spandt nornerne det nyfødte barns livs- traad. Som det heder i digtet om Helge Hundingsbane: - Nat blev i gaarden, mens borge brødes nornerne kom, i Braalund. de som ædlingen Ud de strakte alder satte. de gyldne strenge Snoed med kraft de og fæsted dem midt skjæbnens traade, under maanesal. Saa vokser manden op; han kjæmper og strider, og falder, naar nornerne vil det. Men denne tanke knækker ham ikke; den gjør tvert- imod, at hans hoved kneiser des rankere paa trods af skjæbnen og de høie guder. Som Hamde saa gripende udtrykker det, da han og hans bror Sorle tilsidst bukker under for goternes overmagt: „Vel har vi kjæmpet; Godt navn har vi vundet, vi staar paa goters val skal vi end dø nu eller imorgen. over egtrætte mænd’ En lever ei nat som ørner paa kvist. efter nornernes dom.“ -D. TROEN 0G DET DAGLIGE LIV; GUDSDYRKELSE Troen paa guderne var bare den ene side af vore forfædres religiøse liv. Troens ydre former, de religiøse eeremonier, havde en ligesaa stor betydning Hos naturfolkene griber troen paa de gud- dommelige magter ind i menneskenes liv paa mange flere omraader. men ogsaa paa en ganske“anden maade end i vort liv. Det er bare de høiest staaende folkeslag, som tror paa evig gyldige moralske bud, Z Skalden Kor-malt har digtet en draapa til Sigurd jarl. l hver strofe er der et omkvæd, som ikke har noget med digtet at giøre: „Ygg (0din) vandt Rind ved seid; - Urd kom op af brønden; - Tor sidder i vognen“, o. s. v. Skalden fortæller tydeligvis her om billeder i jarlens hal. ’ D. e. faldne, som er trænet af sverdenes eg.