196 cu1)ETRo, GUDSDYRI(ELSE, ovERTRo, TROl.DOM I mægtige hilleder, som minder om irske samtaler om kommende tider, ruller „Voluspaas“ digter verdens undergang op for os. Vølven skuer fra fortiden udover mod fremtiden. Ondskaben og stygge- dommen vokser, og alting varsler verdens ende: Brødre skal kjæmpe sverdtid, syndtid, og hinandens bane blive, kløvede skjold, søskendebarn skal vindtid, vargtid, slegtskabet bryde. før verdens fald; l-laard er verden, ei skal nogen hordom stor, sin næste skaane. Heimdal blæser i Gjallarhornet. Odin taler med Mimes hoved ved Urdebrønden. Fenresulven slider sig løs. Midgardsormen velter sig i jettevrede. Alle de ødelæggende magter Samler sig. Guder og einherjer drager til kamp mod dem. Odin sluges af ulven. Frøy falder for Surts luende sverd. Tor dræber ormen, men dør selv. Solen slukner, jorden synker i havet, alting fortæres af ilden. Men Atter ser hun Fosser falder, op at stige ørnen flyver, jord af havet som paa fjeldet grøn igjen. fiske veider. Guderne samles, ligesom i tidernes morgen paa Idevolden. Guld- alderen vender tilbage. I-En ny og lykkeligere menneskeslegt vokser op. “ l Da kommer den sterke den mægtige fra oven, til dommen den store, som alt styrer. Eller som det heder i „Den korte Voluspaa“ i „l-Iyndluljod : “ Da kommer en anden Paa ser nu end mægtigere; længere frem, - dog ei jeg ved navn . end til at Odin ham vover at nævne. skal ulven møde. En mægtig og gribende, af asatroen gjennemsyret, men af kristen- dom og troen paa dommens dag beaandet digtning, - dog vidt fjernet fra folkets primitive tro paa verdens undergang ved ild, vand eller kulde. Den er den døende asatroS sidste og skjønneste blomst. Vore forfædres gudetro eiede ikke kristendommens tro paa, at det gode efter døden lønnes og at det onde straffes. Det var jo ikke de gode, men de tapreste kjæmper, som kom til Valhal, medens de som døde paa sotteseng, kom til Hei og de som druknede, maatte gjeste Raan. Men i Eddakvad, som er fra slutningen af hedendommen, gjør nye forestillinger sig gjældende. l „Reginsmaal“ heder det:
