Gu1)ETRo, cu1)s1)YR1(E1.sE, ovERTR0, TR01.bom 193 ved, at de gamle har spaltet sig i flere. Tor lik en søn, som kaldtes Mode („den modige“). Flere har ment, at ldun („den for- nyende“) er Frøyja i ny skikkelse. Hun var gift med Brage og vogtede æblerne, som holdt guderne evig unge, „møen som skjønte sig paa æsernes alderdomshelbredelse“, kalder skalden Tjodolv fra Kvine hende. Da jetten Tjasse havde røvet ldun, blev guderne snart gamle og graa og stygge at se paa, fortæller skalden. Fra himmelguden stammede Heimdal, „han som lyser over verden“, som hans navn er tydet. Han var gudernes vogter, som bodde paa Himmelbjergene og vogtede Bifrost, „den bævende vei“; saa kaldte vore forfædre regnbuen. Heimdal var en af de mægtigste af guderne. Han var født i tidernes mor- gen af ni Søstre ved jordens rand og næret af jordens kraft, den svale sjø og offergaltens blod og i slegt med alle folk. Menneskene var nemlig hans børn. „l.ytter alle hellige slegter, større og mindre Heimdals sønner!“ saa lyder „Voluspaas“ høitidelige indledningsord. Heimdals skikkelse er udformet af norrøne mænd i en tid, da kristendom- men alt var begyndt at merke sindene, og fortællinger om dommens dag var kjendt i Norderlandene. Før den sidste store kamp blæser Heimdal i Gjallar- hornet og kalder guderne til ting, „Høit blæser Heimdal, hornet er i luften,“ heder det i „Voluspaa“. Denne Heimdal er ikke bare den norrøne Heimdal paa kors fra Jurby. Efter Kermode: „Manx Crosses“. “himmelgud, men han er engelen i Aabenbaringen, som kommer før dommens dag med regnbuen paa sit hoved og med et ansigt, der skinner som solen, og som blæser i basun. Heimdal blev især dyrket i nybygderne paa de Britiske Øer, hvor nordboer og kelter bodde side om side. Kanske var det dér, hans skikkelse blev fuldt udformet. l Eddakvadet „Rigsthula“ vandrer Heimdal mægtig og tryllekyndig om blandt menneskene og bliver far til de tre stænder, træl, bonde og jarl. Han kaldes i dette digt Rig, et irsk ord som betyder „konge“. Vikingetiden magtede ikke at samle menneskene om en enkelt l3 - Norges Historie l, l.
