X 192 GUDETRO, GUDSDYRI(El..SE, 0VERTRO, TR0l..DOM tænke paa Tors I-iskedræt, da han lik Midgardsormen paa kroken. Den som vil kjæmpe med Leviatan, „hans haab bliver skuffet; Fremstillingen paa Gosforth-korset. allerede ved synet af den styrter han til jorden“. Begge uhyrer skal’ leve til dommens dag: „Paa den dag skal Herren med sit sverd, det haarde, det store og sterke, hjemsøge Leviatan, den let- farende s1ange, og Leviatan, (1c11W bugtede slange, og dræbe uhyret, som er i havet,“ siger pro- feten Esaias. Alt i vikingetiden har folk havt følelsen af, hvor nær de hedenske norrøne og de kristne forestillinger laa hverandre. Paa det bekjendte kors fra Gosforth i Cumberland (fra l0. aarhun- drede) ser vi baade kristne og hedenske billeder, deriblandt den bundne Loke og Sigyn ved hans side og et billede, som Snarest skal forestille guderne, som satte et sverd i gabet paa Fenres- ulven, men som ogsaa kan tydes som l(ristus, der plantede sit sverd i djævelens gab. - Hedendommens sidste aarhundreder blev en rig grotid for gudetroen. I norrøne mænds fantasi voksede der frem en yrende mængde af nye guder, som hverken dansker eller svenSker synes at have kjendt noget til. Ladejarlerne dyr- kede bl. a. søstrene lrpa og Torgerd Holgabrud og Holge eller Haaloge, Haaløygættens halvt guddommelige stamfar. Menneskenes forskjellige sysler og vigtige Symbolske hand- 1inger i livet lik sine guddomme, som Brage X, skaldekunstens gud, BalderS Søn Forsete, „retsforman- den““, og Vaar, egtepagtens gudinde. Flere af dem, som Syn („den neg- Loke og Sigyn paa Gosforth-korset. tende“), Snotra („den kloge og høviske“) og Vor („den varsomme“), tilhørte vist bare skaldenes verden. Flere af de nye guder er opstaat Z Flere forskere mener, at Brage er den historiske Brage gamle, den ældste fyrsteskald vi kjender. X
