19O GUDETRO, GUDSDYRKELSE, 0VERTRO, TROLDOM I denne forbindelse taler skalden om Loke som „Sigyns mand, hvem alle guderne øiner i lænker“. Endda ældre end „l-løstlang“ er rimeligvis et digt af Brage gamle, hvor baade Fenresulven og Midgardsormen nævnes. Hvis tidsbestemmelsen af disse skaldekvad er rigtig, da maa nordmændene alt ved begyndelsen af vikingetiden have trodd paa en djævel, som alt ondt stammede fra, og som for sine ugjerningers skyld blev bundet og skulde ligge i lænker indtil dagenes ende, og de maa have trodd paa frygtelige uhyrer, som ligeledes skulde komme frem i den sidste kaatp. Men den bundne Loke, den fjetrede ulv og slangen ude i havet er ikke skabt i norrøne mænds fantasi. Allermindst kunde forestillingen om en vældig slange, som laa rundt hele jorden, blive til i Norge. - Disse uhyrer er blevet til i sydlændingers mere frodige fantasi. Goterne har rimeligvis optaget dem fra bibelske fortællinger, og fra goterne er de vandret til Norderlandene. Om Fenresulven og Midgardsormens oprindelse fortælles det, at det var en gyger i Jotunheimen. Med hende havde Loke tre børn. Det ene var Fenresulven. Det andet var Jormungand eller Midgardsormen, som ligger rundt alle lande, og det tredje var Hel. Da guderne vidste, at disse tre søskende blev opfostret iJotun- heimen, og da spaadommen havde sagt dem, at de vilde volde guderne megen ulykke, sendte Alfader eller Odin bud til guder-ne, at de skulde tage børnene og føre dem til ham. Da de var bragt til 0din, kastede han Ormen i den dybe sjø, som ligger rundt alle lande. Der voksede den saa meget, at den ligger midt i havet i en kreds rundt hele jorden og bider sig i halen. Hei kastede han i Nivlheim og gav hende herredømme over ni verdener, forat hun skulde anvise boliger til dem, som blev sendt til hende; alle som dør af sott og alderdom, bliver sendt til Hel. Æserne opfødte ulven hjemme hos sig, og Ty var den eneste, som turde gaa bort til den og give den mad. Men da guderne saa, hvor meget den voksede hver dag, og da alle spaadomme sagde, at den vilde volde dem ulykke, gjorde de en sterk lænke. De bar den bort til ulven og bad den prøve sin styrke paa lænken. Ulven tænkte, at dette ikke var mere end den magtede, og lod æserne gjøre med sig, som de vilde. Men straks den spændte i, brast lænken. Likedan gik det med den næste lænke, som var en gang til saa sterk. Da lik guderne nogen dverger til at gjøre en lænke af kattens trin, af kvindens skjeg, af bjergets rødder, af bjør- nens sener, af l-iskens aande og af fuglens spyt. Den var glat og
