GUDETRO, GUDSDYRKELSE, 0VERTRO, TROI..DOM I89 hjælpeløs ofte. Som 0dins ledsager er Loke huld og menneske- venlig. Som Tors følgesvend en han listig, men svigefuld. Stundom narrer han jetterne, som dengang han gjorde sig om til en hoppe og lokkede Sva(lilfare. Men oftere narrer han guderne; han stjæler Tors vaaben,“ lduns haar og Frøyjas smykke. Myterne om I.oke som tordengudens følgesvend, en gammel luftaand, har man ment “er opstaat hos østlig boende germaner; thi hos ester og litauer er der fortællingen som synes at være meget oprindelige, om tordengudens ledsager. Myterne om l.oke som storguden, der vandrede sammen med Odin og Høne, er muligens, som vi før har nævnt, blevet til under indflydelse fra kelternes gud Lug. Hos kelterne var det fast skik at guderne vandrede tre i følge. Saaledes drog Lug, Dagda og 0gme til jetteverdenen for at hente gudekongen Dagdas harpe fra Fomorernes (de irske jøtners) hal. Et helt andet væsen synes den Loke at være, som var af jetteæt og stamfar til alt ondt i verden, vore forfædres djævel. Med Angerboda („skadebydersken“) blev han far til de tre uhyrer, guders og menneskers værste tienden-, I-lel, Fenresulven og Midgards- ormen. Engang fandt Loke et halvsvidd hjerte af en heks; det aad han og blev frugtsommelig; derfra stammer hver troldkjærring paa jorden. Det var denne l.oke, som rakte I-lod misteltenen og derved voldte Balders død, og som ikke vilde løse Balder ud fra I-lel. Tilslut lik Loke sin straf og blev bundet og lagt over to skarpe heller i en hule dybt nede i jorden, hvor en edderorm drypper giftigt edder ned paa hans ansigt. Denne Loke er ikke den gamle luftaand, men den bundne Satan. Fuldt udviklet synes denne l.okeskikkelse først at være blevet paa Island. Der lærte nordmændene jordskjælv at kjende, og dér opstod fortællingen om, at naar I.oke vrider sig i smerte, skjælver jordenI. Men det ser ud, som om forestillingen om den bundne Loke alt var kjendt, før Island blev bebygget. Et af de ældste skaldekvad er Tjodolv fra I(vines „Høstlang“. Der fortæller skalden bl. a. om jetten Tjasse, som i ørneham havde sat sig i et træ, og under dette sad 0din, Høner og I.oke og bagte sin mad. Da l.oke slog efter ørnen med en stang, blev han hængende fast, og ørnen slæbte afsted med ham over stok og sten, indtil Loke tilslut for at slippe løs maatte love at skaffe Tjasse den fagre ldun og hendes ungdomsæbler. ’ I „Voluspaa“ heder det om l“oke, at han ligger bundet „under de sydende kilders lund“. Den største sydende eller springende kilde paa Island erZGeysir. Der er det netop mange birketrær, saa udtrykket kan godt passe paa Islands natur.
