GUDETRO, GUDSDYRKELSE, 0VERTRO, TROLDOM 185 det straalende Valhal og det mørke Hel. Begge var de dødes bo1ig, som ingen glædede sig til at gjeste. „Den hær var ikke i hugen glad, som skulde- til Valhal vandre,“ heder det i mindekvadet om Haakon den gode. l det -hele har vist forestilIingerneC om Valhal ude i folket været uklare og ofte modstridende. Troen paa, at de døde maatte seile over et hav for at naa til den anden verden, kommer tydelig frem i skibsbegravelserne, som var saa almindelige i Norge i vikingetiden. I digtningen er der ogsaa spor til den. Da Sinfiotle var død, tog hans far Sigmund ham og bar ham paa sine arme. Tilslut kom han til en f]ord. Der var en mand med et lidet skib. Han tilbød at sætte Sigmund over fiorden. Men da han havde faat liget ned i baaden, blev han borte. Det var 0din, som kom for at hente den døde helt. Vore forfædres gudetro, som vi bedst kjender den, er skildret og vel for en ikke liden del ogsaa udformet af norske og islandske digtere i vikingetiden. Gamle myter har faat nyt indhold. Der er blevet orden og sammenhæng. Menneskene søger at danne sig et samlet billede af hele tilværelsen. De grun-der over, hvordan livet er opstaat, og over verdens sidste tid. l(ristne forestillinger er sivet ind og har uddybet den gamle tro. 0din, som hænger i galgen, Balder, som uden skyld gaar i døden og hvem hele naturen graater over, den bundne Loke, fortællingerne om Yggdrasils ask og om ragnarok, alle disse mytcr er efter de flestes mening præget af kristne forestillinger. Men hvor dybt kristendommen havde magtet at omforme gudetroen, derom er forskerne endnu ikke enige. De fleste af de kristne laan, som vi finder i gudemyterne er vel kommet ind i vikingetiden. Men nogle er kanske ældre og er vandret nord- over fra goter eller sydgermaner. Midt i gudeverdenen staar 0din. Han er ikke længere vind- guden, som rider i spiden for de døde. Han er herre over Aas- gaard og det guIdsmykkede Valhal, den øverste blandt guderne, guders og menneskers far og styrer, „slegternes far“ (Aldafaöir) og Alfader (Affǫör), Som han kaldes med udtryk laant fra kristen- dommen. Han styrer som en enevældig konge over menneskene. „Han giver seier til somme, men rigdom til andre, veltalenhed til mange, og mandevid til mænd; bør giver han til kjæmper, men digtergave til skalde, han giver manddomsmod til mangen helt“; saa heder det i l5ddakvadene. Mellem guderne derimod var Odin bare den første mellem lige mænd. l Odin har ligesom hele vikinge- tidens syn paa livet faat kjød og blod. I ensom storhed sidder han
