cu1)BTRo, GUDSDYRKELSE, ovERTRo, TROLDOM 181 Det var tidlig paa kvelden, da Tor og Loke kom til Tryms gaard. Trym lod bære øl og mad frem. Tor aad alene én okse, otte laks og alle sødsager, som kvindfolkene skulde havt, og han drak tre tønder mjød. „Aldrig har jeg seet en brud bide hvassere, eller en mø drikke mere mjød,“ sagde ’l’rym. Men den listige Loke vidste raad og svarede, at Frøyja ikke havde spist paa otte dage; slig længtede hun tilJotunheimen. ’l’rym bøiede sig ind under brudelinet og vilde kysse brud.en. Men han skvat tilbage til den anden ende af saIen. „Hvorfor er ,Frøyjas øine saa hvasse?“ spurgte han. „Jeg synes, at det brænder ild af øinene hendes.“ Men Loke svarede igjen, at Frøyja ikke havde soveti otte nætter; slig længtede hun til Jotunheimen. I det samme kom jettens arme Søster ind og bad om brudegave og røde guldringer, om bruden vilde vinde hendes venskab. Og Trym sagde: „Bær ind hammeren for bruden at viet Læg Mjølne i møens knæ og vi os sammen i egteskab“ f. Da lo hugen iettesøster, i Hlorrides bryst, som havde bedt om da den haarde gud brudegave. sin hammer fik se. Hun fik slag Trym dræbte han først, for skillinger tursernes drot og hammerhug og lemlæsted hele for ringers mængde. jøtnens æt. Slig kom 0dins søn atter Han dræbte den aldrende til sin hammer. Digtet om hammerhentningen har levet helt ned til den nyere tid baade i Norge, paa Færøerne, i Danmark og i Sverige. Det er jo det af Eddakvadene, som i sin form kommer folkevisen nærmest, saa det er ikke underligt, at det selv i middelalderen blev om- dannet til en folkevise. Paa norsk begynder „Torsvisen“, som er bevaret i en afskrift fra I-lallingdal, saaledes: „Torekall kom av skogje heim, tjuvan ha støla burt hamarn hass, trøytte var han å moe, han viste ’kje, kvæim dæ gjole.“ Trymskvadet er rimeligvis fra henved 900. Yngre er et andet Eddakvad, som fortæller om Tors færd til jetten Hyme, da han fik Midgardsormen paa kroken. Baade fortællingen om dette og om Tors kampe med Geirrød og Rungne var mellem de emner, som skaldene var mest glade i, og som en hyppigst kunde se billeder af paa skjolde og.vævnader. u ’ Egentlig staar der „1-ned-Vaars haand“. Vaar er en sen gudinde. Hendes navn betyder „pagt“.
