Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-1.djvu/195

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

180 U GUDETRO, GUDSDYRl(ELSE, OVERTRO, TROLDOM Da fløi Loke, Trym sad paa en haug, - fjærhammen suste -, tursers drot, til han kom udenfor han guldbaand snodde æsers gaarde til sine hunder og indenfor og sine gangeres jøtners heim. man han greide. Trym spørger om nyt fra æser og alver. Loke svarer: „Ilde staar det til med æser, ilde med aIver. - Har du gjemt l-llorrides hammer?“ „Ja,“ svarer Trym, „jeg har gjemt den 8 mil under jorden. Ingen mand skal faa hente den tiIbage, uden at han fører mig Frøyja til hustru.“ Med dette bud fløi Loke hjem, og han og Tor gik til Frøyja. Loke sa: „Bind om dig, Frøyja, brudelin! Vi to skal kjøre til Jotunheimen.“ ‘ Vred blev da Frøyja, „Mig kunde du kalde saa hun fnyste mest mandfolkegal, og æsernes hele hvis jeg aged med dig hal blev rystet: til Jotunheimen.“ Da Frøyja ikke vilde gifte sig med Trym, mødtes alle guder og gudinder paa tinge og raadslog om, hvad de skulde gjøre. Ingen kunde finde paa raad. Men tilslut sagde I-leimdal: „Lad os binde brudelin om Tor og lad ham faa det store brisingesmykkel“ De skulde, sagde han, klæde Tor i kvindfolkeklæder, hænge nøkler ved hans belte og brede stene paa hans bryst og sætte et kunstfærdigt skaut paa hans hoved. - Den tanke, at klæde den sterke gud ud som en brud, maatte synes uimodstaaelig komisk. Men Tor tog det alvorlig. Han sagde harmfuld, at æserne vilde kalde ham et kvindfolk - og det var det værste skjeldsord en kunde bruge om en mand --, hvis han lod binde brudelin om sig. Men Loke svarede: „Ti du, Tor, med disse ordl Det vil ikke vare længe, før jøtnerne bor i Aasgaard, hvis du ikke henter hammeren din.“ Denne trudsel virkede, og Tor lod sig rolig klæde paa. Loke til- bød sig at være med, forklædt som hans terne. Derefter drev de bukkene frem og kjørte afgaarde, saa berg brast og jorden stod i lue. - Trym gjorde alting istand for at tage imod Frøyja. Han bød jøtnerne staa op og lægge halm paa bænkene; for nu førte de ham Frøyja til hustru. „Der gaar,“ sagde han, „guldhornede kjør og kul- svarte okser hjemme paa gaarden til gammen for jetten. Jeg har mange klenodier, mange smykker. Frøyja er det eneste, som jeg synes jeg mangler.“