GUDETRO, GUDSDYRl(ELSE, OVERTRO, TROLDOM I79 Det ser, ud som Tor i vikingetiden var den gud, som blev mest dyrket i Norge. I hovet paa Mære sad Tor som „den mest hædrede af guderne“, prydet med guld og sølv. I hovet paa Hundorpi Gudbrandsdalen nævnes ogsaa bare et Torsbillede. I Dublin var den hellige lund udenfor byen viet til Tor, og kongerne førte sin æt tilbage til ham. Ingen navne var i vikingetiden saa al- mindelige som de som begyndte med Tor-: Torkell, Torolv, Torstein og mange andre. Tor var den gud, som vernede mod alt ondt. Han kaldes „menneskeverdenens verner“. Ham paa- kaldte folk i havsnød og vanskelige forhold og til hjælp mod sult og sott. Tor kjæmpede mod trold og uvetter; hans hammermerke signede menneskene fra vuggen til graven. Smaa Torshammere blev baaret som .smuletter. Tors hammer viede egteskabet. Om islandske høvdinger fortælles det, at de „gav sin søn til Tor“ og lod ham faa et navn, som begyndte med Tor. Egteskabet blev viet med en hammer. Tor vernede om gravfreden og om tingfreden. Altinget paa Island skulde vies en torsdag, og Gulatinget begyndte fra gammel tid paa samme dag. Torsdagen var en hellig dag, som paa mange maader maa have havt en lignende stilling som de kristnes søndag. Til Tor ofrede folk, heder det, forat han skulde verne om freden og skjænke en mild vinter og godt aar. Naar Tor kjørte med bukkene sine, da var det ikke for at ødelægge verden, men for at velsigne den. Det er ingen gud, som der findes saa mange myter om som om Tor. Atter og atter har digterne fortalt om hans kampe med jetter og trold. Friskt og djervt, naturlig og fuldt af humor som faa af Eddadigtene fortæller „Trymskvædet“ om Tor, som mistede sin hammer. „Vred blev Vingtor, da han vaagnede og ɔɔT018h8mmCPC“ af jevn- sin hammer han savnede. Skjegget ristede, haaret skalv!“ Han ledte rundt omkring sig, men ingen hammer fandt han. Loke stod lige ved. Han skildres i mange myter som Tors erendsvend, ligesom Tjalve i andre myter og „Tors dräng“ i smaalandske sagn. Til ham sagde Tor: „Hør nu, Loke, hvad ingen ved, hverken paa jorden eller i himmelen. Ham- meren min er stjaalet.“ De gik da til Frøyjas gaard for at laane hendes fjærham. Frøyja laante den med glæde bort. lndviken, N . Bergenh.
