I78 GUDETRO, GUDSDYRl(ELSE. 0VERTRO, TROLDOM l Nerike i Sverige har man nylig paa en gaard, som endnu heder Frøsvi („Frøys helligdom“) fundet en merkelig gammel offer- plads fra omkr. 500“e. Kr. Den laa ude paa en myr og bestod af flere store stene, hvor folk rimeligvis havde siddet under offer- festerne. Rundt omkring var der gruer, dækket af stene saa store som en knytnæve og ofte brændt skjøre. l dem har folk bagt sin mad, slig som de endnu gjør det paa Sydhavsøerne, og som de i vikingetiden brugte paa lsland. Lige ved laa der et lag med ben af faar og svin. Her ude paa myren har da folk. naar sneen var gaat væk, kommet sammen for at dyrke Frøy og holdt blotfester til ære for ham. a Til Frøy ofrede de bare dyr, især svin. Til krigsguden ofrede de derimod mennesker. Grækeren Prokop fortaeller, at indbyggerne i Thule stadig bringer alslags offer til guderne. Men det skjønneste offer er i deres øine den mand, som de først har fanget i krig. l-lam ofrer de til krigsguden, som de anser for den Største af guderne De ofrer ham ikke bare ved at bruge ild ved ofringen, men de hænger ham op i et træ, kaster ham paa torner og dræber ham ved mange andre grufulde dødsmaader. C. VIKINGETIDENS GUDETRO Endnu i vikingetiden dyrkedes ude i folket mest de samme guder som før, og troen havde bevaret sit gamle, naturbundne præg. I mange gudehov laa fremdeles en ring med guden Ulls hellige navn i gude- hovet. l et af Eddadigtene siger Gudrun til Atle, at han har brudt de eder, han har svoret ved UllS ring. Tors ring var dublin- kongernes dyrebareste eie. Tors navn var ogsaa indridset paa den ring, som laa paa alteret i hvert hovedhov paa lsland. Denne ring skulde goden bære paa armen ved alle lagting. Den, som skulde af- lægge ed, skulde sverge ved den og sige: „Saasandt hjælpe mig Frøy og Niord og den almægtige aas (ɔ: Tor)!“ Vi har i denne hedenske edsformular et minde om den tid, da himmelguden, torden- guden og jordgudinden blev dyrket sammen. Selv en oplyst 0dins- dyrker som Egil Skallagrimsson syntes i de vigtige øieblikke i livet, at det var tryggest ogsaa at holde sig til de gamle storguder. Da han havde reist nidstang mod Erik Blodøks og dronning Gunhild, kvad han et vers, hvori han siger: „Magterne og Odin være ham vrede! Land-aas (ɔ: Tor), Frøy og Njord, lad folkeundertrykkeren flygte fra sine jorder! Had mændenes liende, som krænker hellig- dommenl“
