cunETRo, Gu1)snYRKE1.sB, ovBRTRo, TROLDOM I77 knuger menneskene. Ligheden med mennesker, som fîelde, stene og trær stundom kan have, har ogsaa gjort sit. Men baade jøtnerne og huldrefolket har nære frænder i daudingerne. „Er du feig, eller er du framfaren?“ spørger hjuringen Skirne, da han kommer til Gymes gaard. Jøtnerne bor ligesom de døde inde i berget. De underjordiske har „huldrehat“ saa de kan færdes usynlig for men- neskene ligesom de døde. Enkelte steder ser det ogsaa ud, som om folk har trodd, at huldrefolket bodde i gravhaugen. I en skildring af Nordfiord fra omkring l770 fortæller Michael Seehuus om en haug paa gaarden Myklebust: „Den er ganske flad, steil paa alle sider, 5O alen høi, 600 skridt lang, 400 bred. Den bestaar alene af jord og har flad mark omkring sig. Bønderne mistror den for underjordiske eller bergfolk, som de norske kalder huldrer. Haugen holdes saa hellig for huldrens skyld, at man ikke maa hugge noget af de smaa aske- eller rognetrær, som vokser der.“ Om gudsdyrkelsen i den ældre jernalder ved vi ikke meget. Af stedsnavnene har vi seet, at der rundt om har været helligdomme til guderne. At der alt i denne tid var begyndt at reise sig templer til guderne, tør vi vel tro. Men i almindelighed laa vist offer- ladsene ude i det fri, i lunde eller paa myrer. Mange steder i landet findes de aflange eller rundagtige sten- sætninger, der ligesom indgjærder en del af den flade mark. De kaldes i daglig tale „tingpladser“. Man mener i almindelighed, at der paa disse steder i oldtiden blev udført religiøse handlinger, fore- taget ofringer eller lignende, og at de derved i tidens løb blev et samlingspunkt for bygden. Derfor blev de kaldt tingpladser. Pro- fessor Gustafson oplyser, at der ved gaarden Horgen ikke langt fra Tønsberg, ligger en vakker slig stensætning. „Horg“ var navn paa en slags hedenske helligdomme, som stundom ialfald var reist af stene. Det ligger da nær at tro, at stenkredsen ved Horgen har været en horg. Den maa have været reist langt tilbage i tiden; thi Horgen er et vin-navnZ. Lignende rundagtige stensætninger findes ogsaa i keltiske lande; dér mener man, at de har Sammenhæng med ældgammel soldyrkelse. Senere er dog denne betydning af ordet horg blevet glemt. I vikingetiden brugtes „horg“ ogsaa om templer, som var bygget af træ. Flere steder i landet kan en se nogle eiendommelig tildannede stene, som er afrundet oventil og minder om en kort søile. De staar visselig ogsaa i Sammenhæng med æld- gammel gudsdyrkelse. î Horgen er sammensat af „horg“ (hǫrgr) og Vin. l2 - Norges Historie l, l.
