l76 GUDETRO, GUDSDYRl(ELSE, OVERTRO, TROLDOM Mere levende var dog i Norge troen paa svartalverne eller dvergene, som bor inde i fjeldet og er smaa, svarte og stygge. Men de er ypperlige smede og gjør de bedste vaaben og de herligste klenodier til guder og mennesker. Eventyr om de underjordiske har der helt ned til vore dage været fortalt mangfoldige af. Om troen paa dvergene minder navne som Dvergsten i Gran paa Hadeland. Ved siden af de smaa alver og dverger skabte folkefantasien ogsaa de kjæmpestore jøtner, trold, tusser og riser. De bor ude i havet, i bølgerne og i den hylende storm, i de mørke skoge, dybt inde i fjeldet og langt mod nord i den evige is og sne. Oftest er de fæle og rædselsfulde, „en trehovedet tusse“ nævnes i et af l5ddakvadene. Men stundom -C dog vist først i sen tid -- tænkte man sig ogsaa enkelte af dem som vakre, men meget større end menneskene. I l5ddakvadene bor jøtnerne som et folk for sig selv, med sin konge, sine gaarde, borge og haller. De har fagre døtre og er ikke dumme, men kloge og vise. De ligger stadigi kamp med æserne. Men en sjelden gang hænder det, at deres døtre, som Skade og Gerd, bliver gift med guderne. Om troen paa bergtrold minder et navn som Baaberg (oprindelig Báaberg) i Biri; det hænger sammen med bergbZii; saa kaldtes de væsener, som bodde inde i fjeldet. - Men ogsaa havuhyrer og hav- trold spøgte i menneskenes fantasi. Midgardsormen laa rundt jorden. Raans døtre, bølgerne, strakte sine arme ud mod de sjøfarende og trak dem ned til sin mors kolde hjem 1. I stormen og snetykket ude ved havet hylede vindjetten Fornjots døtre. Han selv kaldes i middelalderlige norske stamtavler for jøtnernes stamfar. Alle disse genealogier, egteskaber og menneskeliggjørelser af jøtnerne er først blevet til i temmelig sen tid. Jøtner som Dovre og Svade, der er skabt af bygdenavnene Dovre og Svadabu (en del af Ringsaker), er ogsaa forestillinger, som kanske ikke er ældre end vikingetiden. Jetten Dovre kaldes Harald l-laarfagres fosterfar. I sen tid, vel i folkevandringstiden, var det vel ogsaa, at man lod jøtnerne (ligesom æserne) faa sit eget rige, Jotunheim. Men selve troen paa tusser, riser og jøtner er ældgammel. Ordet jøtun eller jutul findes ogsaa i oldengelsk; angelsakserne kjendte ligeledes den gamle vindjøtun Fornjot og kaldte ham Fornete. Forskjellige forestillinger har rimeligvis smeltet sammen i jøtnerne. Dels er de legemliggjørelser af den vilde natur, som omgiver og ’ Raan (ɔ: ran) var gift med A3ge, en legemliggjørelse af det rolige hav. Der er spor til, at A3ge i vikingetiden blev dyrket som gud.
