I82 GUDETRO. GUDSDYRl(ELSE, OVERTRO, TROLDONl Flere af Torsmyterne er visselig ældre end vikingetiden. Andre er yngre. Mellem de yngste, og et eventyr at kalde for, er for- tællingen om Tors færd til Utgardeloke. Den indeholder mange overensstemmelser med irske sagnmotiver, ja endog et irsk ord har sneget sig ind, saa vi maa tro, at den er digtet i de norrøne nybygder i Vesterlandene. Meget dyrket i vikingetiden blev ogsaa vaneguderne. Om Njord heder det i et af Eddadigtene: „Oyer hov og horger raader han i mængde.“ Ogsaa til Island førtes hans dyrkelse. Derom vidner et stedsnavn som Niarðvik paa østsiden af øen. Frøyja havde lige- ledes mange dyrkere. l „Hyndlas sang“ siger Frøyja om sin Yndling Onar: „Horg han mig gjorde, bygget af stene; nu er stenene blevet til glar. Han rødfarvede det i blod af nyslagtet kvæg. Altid trodde Ottar paa aasynjer.“ Hun var skaldenes kjæreste gudinde, og de nævner hyppig hendes navn. Mægtigere end Njord var hans søn Frøy. Næst Tor var han, tør hænde, den gud, som blev mest dyrket i vikingetiden. Mandsnavne som Frøivid og Frøistein og kvindenavn som Frøigerd indeholder Frøys navn. En islandsk landnaamsmand, som kom fra Voss, havde en farfar ved navn Torvid. Dennes far igjen hed Frøivid, - et vidnesbyrd om, at ætten havde disse to guder til sine verneguder. Ogsaa paa Island blev Frøy meget dyrket. Der fortælles om flere gudehov, som var helliget til Frøy og om høstblot til Frøys ære. I vikingetiden blev billedet af Frøy uddybet og forædlet. „Frøy er den bedste af bo1de kjæmper i æsernes gaarde; han volder ingen mø graad eller mands kone og løser hver fange af baand,“ heder det. Men det var alligevel formeget tilbage hos avleguden til at menneskene i vikingetiden kunde samle sig om ham som midtpunktet for sin tro. Lidt efter lidt forandredes menneskenes tro. Det begyndte alt før vikingetiden. Hver af guderne fik sit afgrænsede omraade, som de virkede i. De blev til personligheder, hver med sit lynne. Deres samfund blev til et rige, skabt i billede af jordens konger-iger. Odin blev gudernes konge og herre i Aasgaard Tiden blev fuld af kamp og strid. De vilde vaneguder maatte vige for de krigerske æser. Gudernes liv bliver en evig kamp mod mørkets magter, indtil i den sidste store kamp da guder og mennesker og hele verden gaar under. De, som døde sottedød, frøs og sultede hos Hel. l(rigerne kjæm- pede videre i Valhal.
