GUDETRO, GUDSDYR1(BI‘SE, OVERTRO, TROLDOM 173 søvne, er egentlig ogsaa slig en løsgjængersjæl. l digtet „Ynglingatal“ fortælles det om maren, som kvalte kong Vanlande i Sverige. Fra sjæletroen udviklede sig i aarhundredernes løb troen paa, at hvert menneske havde sin verneaand, som usynlig fulgte det og stundom viste sig for en, mest for at varsle ens forestaaende død. l vikingetiden, især paa Island, tænkte folk sig fylgjerne i skikkelse af vakre kvinder. Hallfrød VandrædaskaldI syntes før sin død, at han saa en valkyrjelignende kvinde i gyldent skrud skride henimod skibet, hvor han laa. Denne tro staar rimeligvis dels i Sammenhæng med troen paa valkyrjerne, som vi nedenfor skal tale om. Men delvis skyldes den vist ogsaa indflydelse fra lrland, hvor skjønne, overnaturlige kvinder den dag idag spiller en stor rolle i folketroen. Før slaget ved Clontarf i l0l4 saa f. eks. kong Brian Borumha9 sin æts fylgje, en overnaturlig kvinde, som varslede hans død. Troen paa fylgjerne gik ialfald i senere tid i ett med troen paa diser, valkyrjer og norner. Diserne har fra ældgammel tid havt sine helligdomme i Norge. Derom vidner gaardnavnet Disen, som findes flere steder paa Østlandet. Rundt om paa storgaardene blev der i vikingetiden - om høsten ved Vinternat (8.-l0. oktober) - holdt „diseblot“, hvor der blev ofret til diserne. Folk tænkte sig diserne som overnaturlige kvinder, der kom fra den anden verden og havde indflydelse paa liv og død. Snart ligner de nornerne eller skjæbnegudinderne, som bestemte hvert menneskes dødsstund; snart synes de at være ættens afdøde kvinder. „Jeg ved at dit liv er ledet; diserne er“dig vrede“, siger Odin til kong Geirrød lige før denne falder i sit eget sverd. I „Atlamaal“, som er digtet paa Grønland, søger Gunnars hustru Glaumvor forgjæves at holde sin mand tilbage fra den færd, paa“hvilken han skulde l-inde sin død: Jeg syntes, døde koner byde dig snarlig kom hid inat, til sine bænken klædt i sørgek1ær, Jeg tror at diserne sig vilde dig kaare, fra dig har vendt. Om den unge islænding Tidrande Halsson blev det endog fortalt, at han ikke længe før kristendommens indførelse blev dræbt af sin I Om denne skald se bind l, 2, s. 383. ’ 1(ongerne af Ynglingeætten var som de fleste andre gamle kongeslegter i be- siddelse af overnaturlige kræfier, og de nedstammede fra guderne; deraf kom det vel ogsaa for en del, at folk ofrede til dem efter deres død. Slige forestillinger holdt sig langt ned i tiden. Om Stuarterne trodde man, at de kunde helbrede ved haandspaalæggeIse.
