172 Gu1)ETRo, GUDSDYRl(El‘SE, ovBRTRo, TRo1.1)om som vokser paa dem, og de fortæller, at en tidligere kunde se, at det brændte lys over haugene. Et minde om gammel sjæledyrkelse eller forfædredyrkeIse er ogsaa troen paa „garvÖren“ (ɔ: gaardvogteren), som flere steder paa Vestlandet har levet lige ned til vor egen tid. l l-lardanger var det almindelig, at-hver større gaard havde sin garvör. Ingen lik se ham. Men folk trodde, at han havde den største andel i gaardens velstand og trivsel, og derfor maatte han ogsaa være godt stelt. Paa loftet maatte der altid staa en opredet seng til ham, som ingen andre maatte ligge i; forsøgte nogen det, gik det dem galt. Paa en gaard paa Voss fortalte manden ved udgravningen af en haug fra folkevandringstiden, at det var garvören, som bodde i haugen og at han pleiede at faa et slagt hver gang nogen paa gaarden døde. Da den arkæolog, som forestod udgravningen, spurgte om det var meget længe siden, svarede manden omtrent som saa: aa vi slagtede naa en kvie til ham, da far min døde. Det var en mand i 40-aarsaIderen, som i aaret l909 i fuldt alvor fortalte dette. Saa- længe har altsaa folk her i Norge ofret til de afdøde forfædre. l vikingetiden maa rædselen for de afdøde have været stor. Rundt om trodde folk, at de døde gik igjen. l l5yrbyggjasaga for- tælles det, at der kom en epidemi til Frodaa (paa nordsiden af Snæfellsnes). Straks sagde folk, at de døde gik igjen og brødes med de levende, og at det viste sig gjengangere med hoveder som sæler. Naar de døde kom, red de oppe paa tagene, saa det dønnede i huset. Rundt om i Norge vidner gaardnavne og stedsnavne om, at troen paa drauger er gammel, f. eks. Draugsvold paa Vossestranden, Draurud i Høland, Draugheller i Lærdal og Trausdalen i l-lyllestad. Endog dyr kunde gaa igjen. I Eyrbyggjasaga fortælles det, at de okser, som Torolv Bægifot var kjørt til graven med, og som siden var dræbt og lagt i haugen med ham, blev redet af trold. Alle dyr, som kom i nærheden af dyssen, brølte høit og døde. Sjæletroen havde stor magt over menneskenes sind. Sjælen kunde, trodde de - og folketroen vidner endnu derom - forlade mennesket ikke bare ved døden, men ogsaa under søvnen. l dyre- ham vandrede den da omkring. l-lelten Bodvar Bjarke (ɔ: kampens bjørn), en af Rolv l(rakes mænd, kjæmpede i skikkelse af en bjørn foran mændene, medens hans krop laa sovende inde i hallen. Da han blev vækket og kom ud, blev bjørnen væk. Varulvene var lige- ledes mennesker, som havde evne til at lade sin sjæl fare i dyreham. Navnet l(veldulv, d. e. en som bliver ulv om kvelden, er ogsaa et minde om denne tro. Maren, som trykker eller rider paa menneskene i
