GUDETRO, GUDSDYRI(El.SE, OVERTRO, TROLDOM l7l Runeindskrifter fra folkevandringstiden uddyber billedet. Paa enkelte af dem paakaldes Ty. Paa andre finder vi spor af fallisk kultus og minder om, at folk har dyrket de guddomme, som fremhjalp frugt- barhed i naturen. Ved siden af den- egentlige gudetro og gudsdyrkelse holdt dyrkelsen af de afdødes aander sig i forskjellige former ned gjennem hele heden- dommen. l vikingetiden blev endog konger og høvdinger efter sin død blotet som halvguder. Paa Vestfold blev Gudrød Veidekonges søn Olav dyrket som landvette og kaldt Geirstads alv eller verneaand. Da Halvdan Svarte døde, blev hans krop delt i fire og hauglagt i forskjellige dele af hans rige; Disse hauger blev kaldt Halvdans- hauger, og folk ofrede til dem længe siden for at faa gode aar. Paa Færøerne skal den første landnaamsmand, Grim I(amban, have været gjenstand for dyrkelse. Den mægtige islandske landnaamsmand Torolv Mosterskjeg trodde, at-han- og hans ætmænd efter sin død skulde leve videre i tjeldet, som laa bag gaarden og lik navnet Helgafell, „det hellige fjeld“. - Paa det ældgamle høvdingesæde Studla (nu Støle)i l5tnei Hardanger, hvor l5rling Skakke bodde i l2. aarhundrede, er der en fjeldknaus, som heder Helgaberg, „det hellige berg“. Her findes en helle- ristning, som bestaar af en mængde skaalformede fordybninger og endel l-igurer, som tør tillægges religiøs betydning. Stene med lignende runde huller er fundet i sydsvenske graver helt fra den yngre stenalder. . Selv naar folk ikke dyrkede de døde som halvguder, betragtede de alligevel gravpladsen som et helligt sted. Ættehaugene og gudernes helligdom laa gjerne lige ved hverandre. Et af de ældste høvdingesæder paa Ørlandet er Ophaug, hvor eierne af Østraat op- rindelig bodde; nabogaarde til 0phaug er Hov og Døsviken. - Paa Hov stod gudehovet; paa Døsviken var dysserne eller grav- haugene, som- gaarden har navn efter. - Lidt efter lidt gjorde, som vi ved“, en mere sjælelig opfatning af livet efter døden sig gjældende. -Vi ser vidnesbyrd derom’i ligbrænding, skibsgraver o. l. og i for- tællingerne om Valhal og Hel. Men ved siden deraf holdt troen paa, at graven var den O-dødes bolig, hvor han levede sit skyggeliv, afstængt fra de levende, sig merkværdig seiglivet. Vi møder troen paa haugbuen ikke bare i sagaerne Men helt ned i vor egen tid kan vi spore minder om den. Mange steder paa landet nærer folk endnu en overtroisk frygt for gravdysserne. De tør ikke grave i dem, ja end ikke hugge trær,
