170 GUDETRO, GUDSDYRI(EI‘SE, 0VER’l’RO, TROLDOM I-Eddadigtene og skaldene ved lidet at fortælle om Ull. l vikinge- tiden var Ulls dyrkelse i tilbagegang. Paa Island findes der intet stedsnavn, som minder om ham. Snorre fortæller ikke andet, end at Ull er søn af Siv og stedsøn af Tor; han er en god bueskytte og skiløber, han har hærmands optræden, og det er godt at paa- kalde ham til enekamp. Den danske krønikeskriver Saxo Gram- maticus har en fortælling om, at guderne engang afsatte Odin og tog Ull, eller Ollerus som han kalder ham, til konge. Men ti aar efter kom Odin tilbage, Ull maatte flygte og blev siden dræbt af danerne i Sverige. Denne gamle myte er muligens et dunkelt minde om, at Ull engang ligesom Ty og Frøy var gudernes konge. Eddadigtene fortæller ingen myter om Ull. Men i „Grimnesmaal“ siger 0din, som var bundet mellem to ilde i Geirrøds hal, at den som vil hjælpe ham, skal have Ulls og alle gudernes huldskab. Ull hørte altsaa til storguderne. - Navnet Ull hænger sammen med et gotisk ord som betyder „herlighed“. Han var ligesom Frøy „den straalende“, med andre ord et nyt navn paa den ældgamle himmelgud. l Danmark findes der mange stedsnavne, som indeholder guden Tys navn, men ingen som er sammensat med Ulls. Derimod er det omvendti Norge og Sverige. Begge steder er der mange navne, som vidner om Ulls dyrkelse, men i Sverige er der rimeligvis ikke et eneste stedsnavn, og i Norge er det bare ett, som sikkert indeholder Tys navn, nemlig Tysnes paa Tysnesøen. Men did er det mulig, at de indvandrede horder har bragt med sig Tys dyrkelse. Det ser altsaa ud, som om Ull og Frøy i Norge og Sverige har spillet samme rolle som Ty i Danmark. Dog kan folk ikke have havt nogen klar forestilling om, at Ull og Frøy var samme gud. Ellers vilde de ikke begge i vin- navnenes tid have været dyrket i I-lole paa Ringerike Vi maa tro, at dyrkelsen af Ull og Frøy er begyndt paa forskjellige steder, og at begge guder tidlig har faat sit særpræg. Frøy var den lyse solgud, som lik alting til at spire og gro. Ull var derimod vinterguden og skiløberen. ’ Sammen med himmelguden og hans hustru har Tor paa mange steder været dyrket; thi han var ogsaa gud for frugtbarhed. Adam af Bremen fortæller om hans dyrkelse hos svearne: „’l’or troner i luften, han sender torden og lyn, vind og regnskyl, og styrer med godveir og afgrøde.“ Saaledes faar vi gjennem stedsnavnene et ganske andet billede af vore forfædres gudsdyrkelse end det, som I-Eddakvadene giver os.
