Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-1.djvu/184

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

GUDETRO, GUDSDYR1(EI‘SE, 0VERTRO, TROLDOM I69 lsær maa vi lægge merke til Tysnesøen i Søndhordland, som i gamle dage hed Njaröarlǫg, „Njords lovomraade“. Nordøst paa øen er der et vand, som har hedt Vevatn, „helligdomsvandet“. Lige ved ligger gaarden l.unde. Den kan have sit navn efter en hellig lund, hvor billedet af Njord stod, medens sjøen blev hellig, fordi gude- billedet blev tvættet i den. Paa nordsiden af øen blev guden ’l’y dyrket. Der ligger det gamle kirkested Tysnes. Paa den anden side af vaagen er gaarden Ve; dens navn betyder „helligdom“. Midt i l3orden er en liden holme, som kaldes l-lelgastein, „den hellige sten“, og udenfor kirkestedet ligger Store og LilIe Godøen (d.v. s. „gudernes ø“). - Kommer vi til Søndre T rondhjems amt, faar vi derimod et lidt andet indtryk af vore forfædres gudsdyrkelse. Odin mindes i flere gaardnavne, som er sammensat med -Vin, f. eks. Onsøen i Byviken, som i middelalderen kaldtes Odinsyn; hovedbygden i Melhus kaldtes endnu i middelalderen Odinssal efter et Odinshov, som har staat dér, hvor kirken nu staar. Ogsaa Njords og Frøyjas navn findes i flere gaardnavne; men om Ull og Tor er der ingen minder. Ser vi bort fra Trøndelagen, saa bliver billedet ellers rundt om i landet nogenlunde ens. Af mandlige guder er det mest Ull og Tor, Frøy og Tor eller stundom Prøy og Ull, som dyrkes sammen. Men endda almindeligere har det Været, at en kvindelig guddom blev dyrket sammen med to af de nævnte guder. Ofte kaldes hun Frøyja, f. eks. i Hole og Ullensvang. Men ofte kaldes hun ogsaa Njord. Jeg har nævnt, at Nerthus var gift med himmelguden. Paa Tysnesøen har vi et tydeligt minde om den tid, da Njord var en kvindelig guddom, og ligeledes vistnok paa Ringerike Himmelguden kaldtes stundom Ty og stundom Frøy, men oftest Ull eller Ullinî. Baade Ull og Ullin findes i gamle vin-navne, som Ulleren i Aker og Ullinsyn i Vaage. Flere kirkesteder rundt om i landet har i hedensk tid været helligdomme til Ull; lJllensaker prestegaard paa Romerike hed i middelalderen Ullinshof, Vaage prestegaard hed Ullinsyn, Nes prestegaard paa Hedemarken hed Ullinshof. Kirke- stederne Ullensaker i Nordre Land og Ullensvang i I-lardange’r minder ligeledes om denne gud. NordenlîeldS er der ingen gamle navne, som“ er sammensat med Ulls navn. Det nordligste er Ulle- land i Tingvold paa Nordmør. I Ull og UIlin er navn paa samme gud. Ullin findes bare i gaardnavne. Man mener, at Ull hænger sammen med et gotisk ord, som betyder „herlighed“. Ullin skulde være et adjektiv som svarer det-til. -