168. GUDETRO, GUDSDYRKEI..SE, OVERTRO. TR0l..DOM gudenavn, ligger i nærheden af hverandre; det kan være nabogaarde, nes, som stikker ud“, eller øer. Slige navne fortæller os om, hvilke guder i regelen blev dyrket sammen. jeg skal nævne nogle af dem; for de lærer os mere end mange ord om vore forfædres gudsdyrkelse. l Smaalenene er Torsnes navn paa en halvøi Borge, som stikker ud straks vestenfor Ullerø (Ullarøy, d. e. Ulls ø) i Skjeberg I ’l’jølling laa Skiringssal, hovedhovet i Vestfold, som var viet til Frøyff. l-lalvøen mellem Viksf3orden og havet var derimod viet til Tor og kaldtes i gamle dage þórsøy. l Hedrum dyrkedes ligeledes Frøy og Tor; Frostvet (Frøysþveit), l-lovland og Torstvet er nabogaarde. l Brunlanes har vi i Nalum (Njarðarheimr) et minde om Njord, medens Ulleberg er sammensat med gudenavnet Ull. Ringerike er et af de ældste kulturcentrer paa Østlandet, og gude- navnene der er meget lærerige. I l-lole ligger Frøihov (d. e. Frøyjas hov) og Ulleren, som er sammensat med Ulls navn, lige ved hver- andre. Længere borte ligger Frøishov, som oprindelig hed Frøys(v)in. Frøishov er nabogaard til Onsaaker (ɔ: Odins ager). Men dette et rimeligvis et yngre navn end Frøisin, saa det ser næsten ud som bare Ull, Frøy og Frøyja fra først af er blevet dyrket i Hole, medens Odin siden er kommet tiI. l-loles nabobygd Norderhov (Njarðarhoj) har navn efter Njord9; gudehovet stod paa samme plads, hvor kirken nu staar. I Haugs Sogn var Ull igjen den mest dyrkede gud. Den del af sognet, som ligger paa vestsiden af ’Randselven, kaldes endnu Ulleraal. Paa Vestlandet finder vi de samme guder som paa Østlandet. I Masfjorden blev Frøy, Tor og Njord dyrket. Totland (þörsland) og Nørland (Njarðarland) er nabogaarde, og et stykke borte ligger ’l’orsvik og Frøisæter, som er opkaldt efter Tor og Frøy. Længere inde i Masfîorden er det en afsats i lÏeldet, som kaldes „Frøistolen“, fordi guden Frøy engang skal have sat sig der. Samnanger var i oldtiden et midtpunkt i Hordaland; dér er Ulland, Frøland og Tot- land, d. v. S. „Ulls land“, „Frøyas land“ og „Tors land“, nabo- gaarde. l Ullensvang i Hardanger blev ogsaa Ull eller Ullin og Frøya dyrket sammen f. I Skiring forklares forskjellig; men alle er enige om, at det har været et navn paa Frey (jfr. skirr, „straalende“, og Skirne, som kaldes skosvend til Frøy). Skiringssal var oprindelig navn paa gudehovet.- Men blev siden navn paa bygden og brugtes ved siden af Tjølling. . ’ Njord heder paa gammelnorsk Njorðr, gen. Njarðar. - “ Frøyjunes (Frøyjas nes) ligger straks søndenfor Ullensvang kirke.
