GUDETRO, GUDSDYRKEl‘SE, 0VERTRO, TROI‘DOM I67 steder paa Østlahdet. Saa hed bl. a. tidligere Nes prestegaard paa Romerike Alt i den ældre jernalder maa nordmændene ogsaa have dyrket baade æser- og vanen Vanse prestegjeld i Lister og Mandal amt har navn efter en ældgammel helligdom til vanerne1. Ikke langt derfra ligger Aaseral (x1saráll) prestegjeld, som har navn efter en helligdom, som var viet til en af æserne, rimeligvis til ’’l’or; thi han kaldtes fremfor andre „aasen, den almægtige aas“. Af de enkelte guder er der ingen, hvis navn findes i saa mange norske stedsnavne, som Njord. Næst Njord kommer Ull,-af hvis dyrkelse der dog ikke findes sikre spor nord for Romsdals amt. Derefter kommer Frøy og Frøyja. O - Det ser ud, som om 0dins dyrkeIse i gammel tid ikke har været meget udbredt. Navne, som er sammensat med Odins navn og -vin, findes bare i Søndre Trondhjems amt. Fra Jarlsberg og LarVik amt og til og med Søndre Bergenhus amt lindes der ingen minder om Odin. Selv Tor, som i vikingetiden var den “gud, som blev mest dyrket herhjemme, mindes ikke saa ofte og mest i yngre navne som Torsland, Torshov og Torsøy. - Hans navn findes ikke sam- mensat med -Vin eller -heimr. - Nordenl]elds er der i navnene ingen sikre minder om Tor. Guden Balders navn er heller ikke saa ganske sjeldent; det findes kanske i stedsnavne- helt op til Tromsø amt, hvor Balsfiorden og Balsnes, ved mundingen af Balslîorden, er forklaret af Balders navn. Balders bror og banemand l-lod mindes muligvis i et par gaardnavne. „ Guden 7’y blev dyrket paa nordsiden af Tysnesøen og“ kanske i Raade i Smaalenene, hvis vestlige del i gamle dage hed 7’esalrZ. Ellers er der ingen sikre spor til hans dyrkelse. l Forsetlund i Onsø i Smaalenene har vi et minde om Balders søn Forsete og i Vldarshof i Vang paa Hedemarken muligens om guden Vidar, som i Ragnarok skulde -hevne Odin. Desuden -er der rundt om i Norge en hel del navne som Hov,-Hovin,- l-lorgen 9, Ve“ o. fl. .Men de fortæller os ikke noget om, hvilke guder vore forfædre har dyrket. - O Det hænder ofte, at flere af disse steder, som indeholder et -’ Navnet Vanse er forklaret som ÛVana-vés-11in, d..e. græsgangen til vanernes helligdom-c . - -“ ’ Dette navn har-været forklaret som sammensat af guden Tys navn og sal; men denne forklaring er ikke sikker. ’ Af hǫrgr, som var navn paa et slags stenhelligdom ude i det fri. - “ Gammelnorsk Vé betyder helligdom.
