164 - C-uoBTRo, GUDSDYR1(El.‘SE, ovERTRo, TRo1‘1)om fra nordisk og betyder „rugguden“ (af „rug“ og ti11ar, „guder“). Finnernes vigtigste gud var Tarisas („far Tor“). .l-lan var gift med Raani eller Raudna, som lapperne kaldte hende. Hendes navn betyder „rogn“ og er samme ord som det danske og svenske „røn“. Endnu knytter der sig mangesteder overtroiske forestillinger til rog- nen. At tordenguden var gift med rognen, kan sammenstilles med’ at Tor i Eddakvadene kaldes søn af Fjorgyn, hvis navn hænger sammen med det latinske GllBfCllS, som betyder „ek“. Fra æld- gammel tid var tordenguden og eken knyttet nøie sammen. En af de ældste helligdomme i Grækenland var eken i Dodona, som var viet til Zeus, som udsendte lyn og torden. l..apperne, som det laverestaaende folk, blev kanske endda ster- kere præget af nordisk kultur. Det meste af deres gudetro er laant fra nordmænd og svensker. Men da lapperne kom til den Skandi- naviske Halvø, var Odin endda ikke blevet gudernes konge. Nord- boernes høieste gud var Frøy, hvem lapperne kaldte Veralden radien, „verdens hersker“, ligesom Frøy blev kaldt „verdens gud“. Desuden tilbad lapperne Njord, som de dyrkede som gud for vind og sjøfart og kaldte Bieka galles („vindens mand“), og tordenguden I-Ioragalles („Torekarl“), Tors navn i folkemunde. Lappernes gudebilleder var trær og træstubber, som var rykket op med roden, snudd op og ned paa og tildannet, saa de lignede lidt et menneske, og som blev oversmurt med blod. Paa det træ, som skulde forestille frugtbar- hedsguden Veralden radien, blev dele af det slagtede dyr bundet fast. Stundom havde ogsaa lapperne lidt mere tildannede gude- stolper. l LEEms skildring af Finmarken fra l767 fortælles det, at der ved Sølfar-I(apper paa østsiden af Porsangerfîorden var et navn- kundigt ol-fersted. Forfatteren siger: „Jeg haver selv beseet det; der staar to høye Stene, den eene jevnsides hos“den anden, af hvilke een er med guul Mose bevoxen. Hos disse Steene laae Stege-Pinde, hvilke Lapperne havde brugt, da de der gastrerede ved at koge, stege og æde l(jødet af de Dyr, som ofredes til den, efter deres Mening sin Bolig sammesteds havende, Gud. imod bemeldte tvende høie Steene var l(rydsviis opreyst mange I(ieppe af tørt Fyrre-Træ, alternatim udskaarne med trende Beene-Skaar, samt trende I(ryds. . . . . Ved den østre Side af samme Steene befandtes en lang hir- kantig paa samme Maade, som de nyeligen omtalte I(ieppe, ud- skaaren Bielke, sat med sin nederste I-inde fast iJorden nær hos Steenene, og hældende med den anden Ende imod Østen, imod Solens Opgang, samt havende alleryderst i Enden en Jern-Nagle . . .“
