GUDETRO, GUDSDYRI(ELSE, 0VERTRO, TROLDOM 163 gammel tid bodde spredt i Finland langsmed kysten. Men for at vide, hvordan de skulde faa græs og korn til at gro, var det nød- vendigt at vide, hvordan de skulde forholde sig til de guddomme, som fremhjalp aarsveksten, og til de uvetter, som bodde i ugræsset og søgte at fortære kornet. Havde der været landbrugsskoler i den tid, vilde mytologi have været et af de vigtigste fag. Derved kom l-innerne ogsaa til at optage mange religiøse forestillinger fra nord- boerne. Som frugtbarhedsgud dyrkede de Sämpsä, som i digtene har navnet Pellervo.1 Sämpsä er et germansk laanord 9; det er navn paa en fodervekst, som titter frem i skogen, straks sneen er gaat væk. Petter-vo betyder enten „lin“ eller „ager“. Finnerne tænkte sig, at Siimpsä bodde paa en holme ude i havet, og at han kom seilende paa sit komlastede skib, som blev stillet op ude i agcren, eller at han-kjørte rundt i sin malede slæde med sin mor som hustru ved sin side. Ligedan blev Frøy i Sverige kjørt rundt i en vogn med en ung gudinde, som fulgte ham som hans hustru. Om de underlige egteskabsforhold hos vanerne har vi før talt. Nerthus kom ligesom Sämpsä seilende fra den hellige ø til sine tilhængere. Germanerne dyrkede ogsaa hendes skib, kornskibet. Tacitus for- tæller at endel af germanerne tilbad lsis, og at hendes sindbillede var et skib. lsis var frugtbarhedens gudinde. Hun hørte hjemme i Ægypten; men siden fandt hun vei til Rom og med romerne til Rhinlandene. Der lærte germanerne hendes kultus at kjende og overførte den paa sin frugtbarhedsgudinde Nerthus. Tacitus gjen- giver, som han pleier, det germanske navn med et, som romerne kjendte. Nordmændene kjendte ogsaa dette skib, som frugtbarheds- guden og hans hustru kom seilende paa. „Skidbladner er det ypperste af skibe“, heder det i et af I-3ddadigtene. Skidbladne var Frøys skib. Det var gjort i tidernes morgen af-kunstfærdige dverger. Det var saa stort, at alle æserne kunde faa rum ombord med vaaben og hærklæder; men naar det ikke brugtes, kunde det vikles sammen som en dug og stikkes i en pung. Naar seilene var heist, havde det altid bør did det skulde fare. Skidbladne lever endnu i even- tyret i skibet, Som gaar gjennem luft og vand. Af andre guder dyrkede l-innerne Pekko, som fremmede kornets vekst, og hvis navn er samme ord som vort „byg“, Samt Konge- teus eller Rakotivo, som „gav rug‘“. Dennes navn er ogsaa laant Z De finske sagn er optegnet i ny tid. Men de har bevaret mange ældgamle forestillinger. ’ Sämpså hænger sammen med tysk Sfmse, „siv“.
