160 GUDETRO, GUDSDYRKELSE, 0VERTRO, TROLDOM - eller blade i haanden. Det er Gerd, som mødes med Frøy. Folk har lagt disse guldplader ude i ageren eller engen for at faa kornet og græsset til -at vokse godt. Frøys søster Frøyja kaldtes ogsaa Vanad1’s; thi hun var den eneste af gudinderne, som var af vanernes æt. Ligesom navnet Frøy be- tyder „herren“, saaledes betyder Frøyja „herskerinden, fruen“. Det er altsaa i virkeligheden omvendt af hvad Snorre siger i sin myto- logi: „Af hendes navn kommer det værdigheds navn, at mægtige mænds koner kaldes fruer.“ Frøyja mindes ogsaa i stedsnavne uden- for Norge, som Frøberg i Fyn og Frøjaberg i Skaane, og muligens andetsteds i Sverige. Udenfor Norden har hun ikke været kjendt. især var hun dog dyrket i Norge og paa lsland, - her i Norge alt i den ældre jernalder. l Snorres gudelære har Frøyja en lavere plads end Frigg, Odins hustru. Men der er flere spor til, at hun engang blev regnet for den første af gudinderne. I „Grimnesmaal“ heder det saaledes om Frøyja: „Den halve val hun vælger hver dag, men den halve har Odin.“ Halvdelen af de døde skulde altsaa komme til Frøyja. -I vikingetiden var det kvinder, som kom til hende. - Som vi siden tydeligere skal se, naar vi kommer tilbage til stedsnavnene, er nemlig Frøyja i virkeligheden den samme som den gamle jordgudinde Ner- thus, som var gift med himmelguden. Men i tidens løb, efter hvert som guderne mere blev tænkt i menneskeskikkelse, forandrede ogsaa Frøyja sin karakter. Hun blev kjærlighedens gudinde, og de gamle tænkte sig hende som den fagreste af aasynjerne. „Hun likte vel elskovsange, og hende er det godt at paakalde for at vinde kjærlig- hed“, siger Snorre. I digte fra vikingetiden fremstilles Frøyja som elskovssyg og mandfolkegal. Det ser ud, som om hun er blevet sølet til af kristne mænds fortællinger om Venus. - I vikingetiden var ikke Frøyja, men Frigg, Odins hustru, den øverste af gudinderne. Frigg har været kjendt af de fleste germanske foll(. Hun hed paa oldhøitysk FrtYa, paa langobardisk Frea og paa angelsalsisk Frig. Hun mindes endnu i fredagens navn, som er en oversættelse af det latinske dies Veneris („[planeten] Venus’s dag“) Z. Hendes navn betyder egentlig „hustruen, den elskede“. Frigg spil- lede hos de andre germanske folk samme rolle som Frøyja i Norge og paa lsland. C1ermanerne gjengav, som vi har seet, Venus med Frigg. En engelsk abbed, som levede henved aar l00O, fortæller, at I Ordet fredag er i nordisk laant dels fra angelsaksisk, dels fra tysk.
