GUDETRO. GUDSDYRKELSE, OVERTRO, TROLDOM 16I Venus, som paa dansk hed Frycg, var datter afJupiter; hun var saa fræk, at hun bolede med hvemsomhelst, endog med sin egen far og sin bror. - Den gamle englænder har tydeligvis ogsaa tænkt baade paa den danske og den klassiske elskovsgudinde. Lignende elskovs- forhold blev ogsaa fortalt om Frøyja. - Frigg og ikke Frøyja har altsaa engang været ikke bare angel- saksernes og tyskernes. men endog danskemes elskovsgudinde. Men ligheden mellem de tre gudinder strakte sig endda videre. Begge havde de en falkeham, som de stundom laante ud. l..oke fløi engang i Friggs falkeham til jetten Geirrøds gaard, da han blev fanget; for at bjerge livet maatte han love at bringe Tor uden sin hammer og sit styrkebelte til Geirrød. Om Frøyjas falkeham er der mange gange tale i Eddakvadene; i den fløi bl. a. l.oke til jetten Trym for at spørge om hammeren til Tor. Det kunde ligge nær og tro, at Frigg ligesom Frøyja er et yngre navn paa jord- og frugtbarhedsgudinden Nerthus, som Taeitus fortæller om. Thi efter“ hans tid hører vi ikke mere om Nerthus, men ofte om Frigg eller Frija. Vi maa da tænke os, at Frigg fra først af var gift med himmelguden. Men da Odin blev gudernes konge, gik hun over til at blive dennes hustru. Frigg skulde da være blevet til i Vesttyskland, Frøyja derimod i de nor- diske lande, snarest i Norge. Oprindelig var de bare forskjellige navne paa en og samme gudinde. Men dette blev snart glemt, og de levede begge sit liv videre i myte og sagn. Sikker er dog denne forklaring ikke. Andre mener, at Frigg som skygudinde fra æld- gammel tid har været knyttet til vindguden Odin; Frøyja maa da først senere være kommet til at ligne hende. Njord, Frøy og Frøyja tilhørte, som vi har høi-t,vanernes æt. En- gang i tidernes morgen var der en stor strid mellem æser og vaner. l „Voluspaa“ ser vølven tilbage til fortiden og fortælIer: Hun mindes den første I-leid hun hed, folkekamp i heimen, hvor hun til huse kom; da med spydsod de spaagod volve Gullveig stødte gand’ hun brugte. og i den Høies Seid hun kunde hall hende brændte, og sindet daare. tre gange brændte Altid hende elsked den tre gange fødte, onde kvinder- brændte ofte og tidt, dog end hun lever. ’ Den høies hal, d. e. Odins hal. ’ Om den troldom, som kaldtes „gand“, skal der senere blive talt. 1l - Norges Historie l, l.
