n GUDETRO, GUDSDYRKELSE, OVERTRO, TROLDOM I59 skuer ud over alle verdener. Da fik han i Gymes gaard øie paa en fager mø. Armene hendes lyste, saa det gav gjenskin i luft og hav. Han blev overvældet af elskovssorg, saa han hverken kunde spise eller drikke, og han vilde ikke tale med nogen. Tilslut gik hans skosvend Skirne til ham og spurgte, hvad der feilte ham. Da Frøy fortalte det, tilbød Skirne sig at ride til Jotunheimen for at vinde Gerd. Hans færd gik nordover mod jetternes og de dødes verden. Thi nede i underverdenen laa Gymes gaard. Hjuringen, som sad paa en haug udenfor gaarden, spurgte Skirne, om han var en dødning, siden han vaagede sig did, og navnet Gyme er tydet som „jord- manden“. Ved mægtige trylleruner vandt Skirne Gerds elskov for Frøy. Han truede hende med, at hun ellers skulde blive gift med et trehovedet trold nedenfor liggrinden eller være ugift, og at hun skulde blive som tistelen, som blev trykket, naar høsten var tilende. Slig gjorde nemlig i ældgammel tid germanerne med tistler og andet ugræs, som de trodde var fiender af den grøderige jord. Ved denne trudsel maatte Gerd bøie sig, og hun sa:- U „Barre heder, men om nætter ni som vi begge ved, skal til Njords søn der en lund saa lønlig lun; “ Gerd unde gammen.“ Barre, som er navn paa stedet, hvor Gerd og Frøy skal mødes, er forklaret som en gammel stedsdativ af et ord barr, som betyder „korn“. Det var altsaa „i kornet“ eller i ageren, at stevnemødet skulde staa. Hele den vakre elskovsskildring er nemlig, som Magnus Olsen har vist, en ældgammel naturmyte om himmelguden. som lader solen skinne og faar kornet til at vokse og modnes. Navnet Gerd er for- klaret som „den indgjærdede.kornager“ (af garðr, „gjærde“). Alt før vikingetiden fortalte folk her- hjemme om Frøy og Gerds elskov. Paa gaarden Hauge i Klep Sogn paa Jæderen blev det for endel aar siden fundet l6 Smaa firkantede plader af tyndt guldblik. De er rimeligvis fra slutten af mellem- jernalderen, og fremstiller alle en kjær- lighedscene mellem en mand og en ung, ugift kvinde; hun har nemlig langt, ut- slaaet haar. l(vinden holder paa flere af pladerne en stængeI med en blomst (Tredobbeltstørrelse.) Guldplade fra Hauge, Stav.
