I58 GUDETRO, GUDSDYRKELSE, OVERTRO. TR0l.DOM Njords søn var Frøy. l „Lokasenna“ heder det, at han var søn af Njord og hans søster. Det er kanske et minde om, at Njord en- gang havde været kvinde. l vikingetiden var dog dette næsten glemt, og Njord er i Eddakvadene gift med Skade, en datter af jetten Tjasse. Frøy var ikke kjendt udenfor de nordiske lande. Men isæri Norge og kanske endda mere i Sverige var han meget dyrket. Frøy var gud for frugtbarhed, godt aar og fred. Det var han, som bragte alting til at spire og gro og som gav frugtbarhed til dyr og mennesker. I Sverige blev hans billede kjørt rundt paa landet for at bringe godt aar og frugtbarhed; han blev paakaldt ved brylluper, og igudehovet i Upsala blev han fremstillet som avleguden. Snorre siger om ham: „Frøy er den gjæveste af æserne; han raader for regn og solskin, og dermed for jordens grøde. Ham er det godt at pa-akalde til godt aar og fred.“ l Snorres gudelære og i skaldenes kvad er Odin konge i gudestaten, og Frøy spiller bare en underordnet rolle. Men engang var det anderledes, og i Eddadigtene er der endda meget, som minder om den tid, da Frøy var gudernes konge. l „Skirnesmaal“ kaldes han „gudefolkets hersker“. l et af de ældste skaldekvald kaldes guderne „lngve- frøys1 slegter“. Snorre fortæller selv, at Svearne kaldte Frøy for „verdens gud“. Frøys navn betyder „herren“. I virkeligheden er han himmellysets ældgamle gud i ny skikkelse. Derfor kaldes han ogsaa i et af Eddadigtene „den straalende Frøy“. Hans tjener heder ligeledes Skirne, d. e. den straalende; han er i virkeligheden bare en legemliggjørelse af en enkelt af gudens egenskaber. l Skirings- sal i Vestfold blev Frøy sandsynligvis dyrket under navnet Skiring, d. e. Skirs, den straalende guds, søn. l§laar Frøi blev frugtbarheds- og avleguden, da skyldtes dette rimeligvis ogsaa ældgammel paavirk- ning fra sydligere lande. Frøy var gift med jetten Gymes fagre datter Gerd. Om deres elskov fortælles der i „Skirnesmaal“, et digt fuldt af elskov og bræn- dende attraa som faa af Eddakvadene, det sterkeste vidnesbyrd om, at ogsaa vore forfædre skjønte elskovens tvingende magt. Hvem Som har digtet det, ved vi ikke. Men vi tør kanske tro, at det har været fremsagt ved et af de store høstblot til Frøys ære, hvor unge mænd og kvinder var tilstede og drak tvimenning. Thi ved Frøys- festerne blev der sunget „sange af mange slags og usømmelige“, fortæller Adam af Bremen fra Upsala. l „Skirnesmaal“ sidder Frøy som himmelens herre i l.idskjalv og I lngvefrøy eller Yngvefray er et andet navn paa Frøy. Se I binds anden del, side 62 ff.
