GUDETRO, GUDSDYRKELSE, 0VERTRO, TR0l..DOM 157 Paa en dansk indskrift fra et af mosefundene forekommer mandsnavnet Ansagisalas.Z En anden brakteatmester kalder sig AskanR, d. e. „han, som stammer fra æserne“. I det sydvestlige Norge maa det med „aas“ sammensatte bygdenavn Aaseral være ældre end vikingetiden. Den tredje af de guder, som Tacitus nævner er tordenguden Tor, som vi før har talt om. Hans vaaben var hammeren Mjølne, som han brugte i kamp mod jetterne; den er et sindbillede paa det splintrende lyn. Tors hammer havde viende kraft I vikingetiden blev smaa torshammere baaret som amuletter, og paa danske rune- stene er indhugget „Tor“vie disse runer!“ Paa en spænde fra 5. eller 6. aarhundrede, som er fundet nær Augsburg, staar det ogsaa med runer: „Thonar vie.“ Tor mindes endnu i orsdagens navn, som er en oversættelse af det latinske dies joVis („[planeten] Jupiters dag“). Af andre guddomme taler Tacitus bl. a. om gudinden Nerthus, „Moder jord“, som blev dyrket paa en ø i oceanet; - nogle har tænkt en af de danske øer, andre har tænkt paa en ø udenfor Elbens munding. Nerthusdyrkelsen bredte sig tidlig til Norge. Men itidens løb blev Nerthus til en mandlig guddom, vore forfædres Njord 9. Grunden til dette laa i selve sproget Et navn som Ner- thas (’“NerþaR) maatte nemlig i oldnorsk blive et bankjønsord; thi det fandtes ingen andre hunkjønsord, som blev bøiet ligedan. Til gjengjæld har Njords hustru, skigudinden Skade, et navn, som tyder paa, at hun engang har været en mandlig guddom. Njord og hans børn tilhørte vanerne. Saa kaldte vore forfædre en fra æserne for- skjellig gudeslegt.“ De var lyse, milde og vise guder, som fremhjalp afgrøde og velstand. Eddadigtene har lidet at fortælle om Njord. Hans stortid laa jo saa længe forud for deres tid. Snorre fortæller, at han bor i Noa- tun og raader for vindens gang og stanser sjø og ild. Ham skal en paakalde til sjøfærder og til jagt. Han er saa rig, at han giver dem som beder ham om det, rigdom paa land og løsøre, og derfor skal en paakalde ham til det. Alligevel var Njord helt ned i vikinge- tiden en af de guder, som var mest dyrket i vort land. Over hov og horger9 raader han i mængde, heder det i et af Eddadigtene, og Njord var ved siden af Frøy og Tor en af de tre guder, som folk skulde sverge ved paa den hellige ring, som laa i gudehovene. I Første led er en ældre form af ordet éss. ’ Njord heder paa oldnorsk Njǫrðr, gen. Njaröar. “ Horg var navn paa en slags helligdomme, som især var viet til gudinderne. Om horgene vil der siden blive talt.
