156 GUDETRO, GUDSDYRKEl..SE. OVERTRO, TROLDOM Odin mindes endnu i onsdagens navn, som er en over- sættelse af det latinske dies Mercarii („[p1aneten] Merkurs dag“). Odin kaldes af langobarderne Wödart, af angelsakserne Wödert og paa oldhøitysk Waotart. Hans navn betyder rimeligvis „den frem- stormende,rasende“ og hænger sammen med ordet od („vild,gal“) i vort folkemaal. Odin var oprindelig stormens gud. Men i vinden suste de dødes sjæle. Naar det blæste i trærne om natten, trodde folk, at det var de dødes vilde ridt, oskoreien som det kaldes herhjemme. Da de døde fik sig sin egen verden, blev det derfor naturlig vind- guden Wodan, som kom til at føre dem did. Derfor er det, at Tacitus oversætter hans navn med Merkur. Thi Merkur førte de døde til dødsriget. ’1’ilslut blev Odin paa denne vis herre i under- verdenen. Som dødsgud og vindgud mindes Odin mange steder endda i folketroen under navnet „den vilde jæger“. Men storm er hos germanerne en ældgammel betegnelse for kamp. Adam af Bremen siger: „Wodan - det vil sige raseri - fører krige og styrer menneskenes tapperhed mod fienderne.“ Paa denne vis blev Odin i tidens løb ogsaa krigens gud. især blev han, synes det, dyrket i det nordvestlige Tyskland, hos langobarder og sakser. Hos disse stammer voksede han i de krigerske tider i folkevan- dt-ingen eller kanske alt i den romerske tid op til at blive gudernes konge. Alt paa Taeitus’s tid var han den mest dyrkede gud. Hans bolig, Valhal, som fra først af havde været de dødes hjem, blev til en straalende gudebolig. „l et gammelt sagn, som langobarderne fortalte om sin herkomst, sidder alt Odin og Frigg oppe i himmelen og ser udover verden. Med Odin er æserne uløselig forbundet. Flere forskere mener at æserne oprindelig var aandevæsener, døde sjæIe, som suste med vinden. Ordet dss (flertal æsir) skulde hænge sammen med ældgamle ord, som betyder „aandepust, vind“. Goterkongerne dyrkede sine forfædre som halvguder og kaldte dem artses. Hos angelsakserne blev alver og æser blandet sammen. Da Odin blev gudernes konge, og de andre guder blev gjort til hans slegt, saa forandrede, har man ment, ordet betydning, og guderne selv, fremforalt Odins nærmeste kreds, blev kaldt æser. Det var i det vestlige Tyskland, at Odin tidligst blev den øverste gud og derfra bredte hans dyrkelse sig først til Danmark og videre til Norge. Samtidig vandt ogsaa æsernes navn indgang. Dermed hænger det kanske sammen, at fra det 5. aarhundrede af og ned- over i tiden kan der hos de forskjelligste germanske stammer paa- vises en mængde navne, som er dannet af dette ord (f. eks. Ansgar).
