GUDETRO, (3UDSDYRKELSE, 0VERTRO, TROLDOM 155 B. cuoBTRo oo GUDSDYRKELSE FRA BEGYNDELSEN AF von TmsREoNmo INDTIL s1‘uTN1NoEN AF mE1.1‘Em- JERNALDEREN Saaledes havde de germanske folks gudetro lidt efter lidt ud- formet sig og faat sit faste præg, da vi første gang gjennem romer- ske forfattere faar en kort skildring af den. ’1’acitus skrev omkring hundrede aar efter Kristus sin bog om germanerne. l denne fortæller han ogsaa om deres gudetro. Hans skildring gjælder dog nærmest det nuværende Tyskland. Af guder dyrkede germanerne især, for- tæller Tacitus, Merkur; til ham var det paa visse dage hellig pligt at ofre mennesker. Til Mars og Hereules ofrede de dyr, som var slagtet. Af disse gudenavne er Merkur en oversættelse af Odin. Mars er Ty; Heracles er rimeligvis Tor. Desuden nævner ogsaa Tacitus andre guder, som bare var dyrket af enkelte stammer. Vi kan se, at gudetroen ikke har været den samme hos alle germanske folk. Det ser ud, som forskjellen blev større østover og nordover. De.fleste germanske stammer har dog, tør vi tro, ved Kristi tider dyrket Odin, Ty og Tor og desuden en frugtbarheds- eller jord- gudinde, Nerthus, som vi før har talt om. Guden Ty er, som tidligere nævnt, den ældgamle himmelgud. Han mindes endnu i tirsdagens navn, som er en oversættelse af det latinske dies Martis („[planeten] Mars’s dag“). I mellemjernalderen paakaldes Ty oftere paa brakteater og blev, som enkelte forskere har ment, i Norden især dyrket af erulerne. l tidens løb blev Ty først og fremst krigens gud. Det er et minde om dette, naar Sigurd Favnesbane i Eddakvadet vækker den sovende valkyrje, som Odin havde stukket med søvntorn, og hun til tak lærer ham mægtige trylleruner. Deriblandt heder det: „Seierruner skal du kunne, om du vil seier have, og riste paa sverdets hjalt, nogen paa klingens rand og nogen ved eggen og nævne to gange Ty (runens og gudens navn).“ Den som var rigtig modig, blev i gamle dage kaldt týhraastr, „kjæk som Ty“. l Northumberland blev der i middelalderen sunget kampsange, hvor Ty og Odin blev paakaldt. l l5ddakvadene staar Ty næsten daadløs. De -ved ikke andet om ham, end at han lagde sin haand i gabet paa Fenresulven og at denne bed haanden af ham, da guderne ikke vilde løse lænken, som de havde bundet den med. Flere af Odins tilnavne synes oprindelig at have været navne paa Ty, f. eks. Veraty („mændenes gud“), Farmaty („skibsladningernes gud“) o. fl., hvis ikke ty (týr) her fra først af bare er ental af tiVgr, „guder“.
