154 GUDETRO. GUDSDYRKELSE, OVERTRO; TROLDOM død og var i vikingetiden kjendt videnom. Der fortæller han bl. a., at paa stolstolperne foran Herrens trone sidder det tre ædle fugle; deres hug og tanke er bestandig i deres skaber, og de begynder med erkeenglene lovsangen til ham. Disse tre fugle symboliserer treenigheden, som stundom blev fremstillet under billedet af tre lige ørne. Allerede den tidlige middelalder opfattede treenigheden som bestaaende af erindring, forstand og vilje1. Fra de to første per- soner i treenigheden har ravnene, som sad paa Odins aksler og talte til ham, faat navn. - Saaledes kan vi ogsaa med det enkelte mytologiske emne følge, hvordan det under indflydelse fra de skif- tende kulturstrømninger er blevet uddybet ned gjennem tideme. En af de guder, som var videst dyrket hos kelterne, var Lug. Efter ham har bl. a. byen Lugdunum eller Lyon navn. Lug var den kunstfærdigste av alle guderne. Cæsar kalder ham „oplinder af alle kunster“, og hos irerne var han „høidoktor“ i al kunstfærdighed. Lug var oprindelig ildens gud. I galliske indskrifter kaldes han „ild- guden“. Lug tilhørte halvt gudernes, halvt jetternes æt. I den store kamp stod han dog paa gudernes side. Loke og Lug9 er ikke op- rindelig samme gud. Men det er mulig at navneligheden “. har gjort, at Lokeskikkelsen, som delvis ogsaa blev sat i forbindelse med ilden, har optat træk fra Lug. Loke var jo ligeledes kunstfærdig og snar- raadig. Han opfandt bl. a. liskenettet og skaffede guderne flere af deres bedste klenodier. Naar denne paavirkning er foregaat, er dog ogsaa uvisst. Thi irerne havde langt ned i middelalderen fortæl- linger om Lug. Ligesom hos germanerne og hos de fleste ariske folk var det ogsaa hos kelterne fra først af himmelguden, som sendte ud torden og lyn. Men siden lik baade germaner og kelter sin egen torden- gud. Germanerne kaldte ham i den ældste tid ’“ThoaaraZ (d. e. torden), kelterne kaldte ham 7’aram1s (d. e. lyn) eller Tartaros. Det er muligt, at vi her ogsaa har gammel gjensidig paavirkning. Endelig maa det nævnes, at kelternes guder ligesom æserne havde sin store kamp mod jetterne. Det ser ud, som om ogsaa den kel- tiske gudekamp oprindelig har havt en tragisk afslutning og altsaa har været tænkt ved dagens ende, og ikke som andre gudekampe i tidernes morgen. I Paa latin: Memoria, 1ntelligentia og Vo1untas. ’ Lug hed i genitiv paa irsk Loga. C l.oke kaldtes ogsaa Log-i („lue““).
