152 GUDETRO, GUDSDYRKEl..SE, OVERTRO, TROLDOM gudsdyrkelse og gudetro, for senere at sige ind gjennem hele den forhistoriske tid. Det var især forestillinger, som hørte hjemme i Grækenland, i Forasien og kanske i A-3gypten, som naadde hidop. Romernes gudetro var tør og fantasiløs og kom aldrig til at øve nogen indflydelse. Der er paa helleristningerne spor til at vore forfædre alt i bronce- alderen var begyndt at dyrke de guder, som skjænkede frugtbarhed og grøde. I Lilleasien og i A-3gypten tilbad folk især disse gud- domme, og der er i fortælIingerne om deres kultus meget, som min- der om dyrkelSen af vore gamle frugtbarhedsguder. Den romerske historieskriver Tacitus, som skrev omkr. l00 aar e. Kr., fortæller om syv stammer, som bodde ved mundingen af Elben og i Sønder- jylland, at dei fællesskab dyrkede Nerthus eller „moder jord“. Paa en ø i Oceanet findes det, siger han, en hellig lund, og i den er der en indviet vogn, som er dækket med et klæde. Bare en eneste prest faar lov til at røre ved vognen. Han skjønner, naar gudinden er tilstede i det hemmelige gjemme, og følger hende med stor ære frygt, naar hun drager ud, trukket af okser. Da er det glade dage og høitid paa de steder, som hun værdiges at gjeste. Ingen krig be- gyndes da; ingen griber til vaaben; alt jern er lukket inde. Fred og rolighed er da alene kjendt og elsket, saa længe til den samme prest fører gudinden tilbage til helligdommen, naar hun har faat nok af omgang med de dødelige. Derpaa bliver vognen og klæderne ja, om en tør tro det, selve gudebilledet tvættet i en bortgjemt sjø. Trælene, som gaar til haande derved, bliver straks opslugt af den samme sjø. Denne merkelige dyrkelse af Nerthus (vore forfædres Njord), som vi siden skal tale nærmere om, minder ikke lidet om dyrkelsen af den frygiske jordgudinde, den „store moder“, romernes Magna Mater, hvis billede blev kjørt rundt og tilslut badet i en elv. I Norge dyrkede folk i det 4. aarhundrede e. Kr. naturens avle- guder i forbindelse med lin og løg. Ogsaa denne kultuS er rimelig- vis i en fjern forhistorisk tid sammen med kjendskabet til den nærende og rensende løg kommet fra Middelhavslandene. - lÆgypten var f. eks. frugtbarhedsgudinden Osiris gjenstand for en lignende dyrkelse. “ Det næste store skridt i udviklingen af vore forfædres gudetro fore- gik, da germanerne og kelterne i La Tène-tiden (de sidste aarhundreder før KriStus) var naboer, og kelterne paa mange omraader prægede ger- manerne med sin høiere kultur. Fra germanerne i det nuværende Tyskland bredte de nye forestillinger sig videre og kom ogsaa op
