GUDETRO, GUDSDYRKELSE, OVERTRO, TROLDOM 151 var begyndt at blive mennesker; men udviklingen var endda ikke rigtig færdig. l stenalderen havde de døde ført sit skyggeliv I-ige ved de levendes boliger, først kanske (i Vistehelleren) som garvÖr inde paa selve boplad- sen og siden i graven ikke langt borte fra denne. Lignende forestillinger har engang raadet rundt om paa jorden. Men saa begyndte - det maa have været hos et folk, som saa smaat havde givet sig ikast med at tænke over tilværelsen - den tro at komme op, at de døde, ligesom de levende, havde sin egen verden. Denne kunde ligge under jorden eller paa øer langt ude i havet, som folk syntes de kunde se blaane langt i vest, naar solen gik ned. Rundt om paa jorden findes der slige forestillinger om øer, hvor de døde bor; i tidens løb blev de til de saliges øer, hvor sygdom og død ikke fandtes, og hvor mennesker i levende live, som grækeren Menelaos og ireren Oisin, blev ført hen. At lignende forestillinger alt i bronce- alderen har været kjendt i Norge, .kunde de mange skibsbilleder paa helleristningerne -- ofte i forbindelse med Solskiven -- tyde paa. l broncealderen vandt ogsaa, som vi ved, en ny gravskik indpas. Folk begyndte at brænde de døde. Rundt om paa jorden har en „brændealder“ fulgt efter en „ligalder“. Hvor denne skik først er opstaat, kan ikke med sikkerhed afgjøres. Nogle forskere har tænkt paa Babylonien. Det er muligt, at menneskene ikke overalt har forbundet samme forestillinger med ligbrændingen. Men nær- mest ligger det at tænke paa en tro, som vi i lutret og uddybet form finder igjen i hinduiske digte (Rigveda), nemlig at sjælen, naar legemet blev brændt, lettere kunde flyve til de dødes boliger. At ligbrændingen forudsætter en verden for sig, hvor de døde bodde, tror jeg, at vi maa have lov til at slutte. Saaledes ser vi, at menneskene herhjemme alt i broncealderen var begyndt at gruble over livet og døden. Deres religiøse fore- stillinger var meget mere udviklet end mange naturfolks i vore dage. De havde helligdomme, som var viet til guderne, sandsynligvis sten- aIterei hellige lunde eller ude paa myrer. Om de ogsaa havde prester, ved vi ikke. At de ialfald havde „medicinmænd“, synes fund fra broncealderen at tyde paa (side 55 fl.). Broncealderen bragte kulturens spirende frø fra Middelhavet til Nordens lande. Vi kan, som før er nævnt, spore paavirkning i prydkunst, og der er minder om handelssamkvem. lndflydeIsen fra Middelhavslandenes høiere kultur begyndte rimeligvis ogsaa alt i denne tid gjennem mange mellemled at sætte sit præg paa
