I50 GUDE’l’R0, GUDSDYRKELSE, 0VERTRO. TROLDOM levende. Broncealderen og vikingetiden var de to store grotider i vore forfædres aandelige liv. Vi eier fra broncealderen en række vidnesbyrd om gudsdyrkelse og gudetro i Norge. Det, som vi tyde- ligst kan se, er fremdeles dyrkelsen af solen. Vi har den bekjendte solvogn fra Trundholm i Danmark, hvor Solskiven i form af en guldbelagt bronceplade staar paa en vogn og trækkes af en bronee- hest. l det sydlige Sverige og paa Gotland er der fundet symbolske solSkiver af bronce, som man mener har prydet altere til solguden. Paa helleristninger forekommer ligeledes solsymbolerne meget almin- delig. Ved siden heraf har man gjettet paa, at de mange smaa “ guldbaade, som blev fundet i et lerkar ved Nors iJylland, har væ- ret ofret til havets guddom. Men vi maa spørge os selv: Var ikke menneskene alt i denne tid begyndt at dyrke virke- lige guder, guder i menneskeskik- kelse? Naar vi Solvognen fra ’l’rundholm, Danmark. paa en hellerist- 1 ning fra Skjeberg i Smaalenene ser en mand med Solskiven rundt sit hoved, og vi paa en anden fra Bohuslen ser solhjulet lige over en menneske- skikkelse, ligger det da ikke nær at tænke paa solguden? l det sydlige Sverige er der fundet smaa menneSkeligurer af bronce, som ogsaa kan tydes som gudebilleder. l Nationalmuseet i Kjøbenhavn findes der en liden broncefigur, som rimeligvis er et gudebillede fra broncealderenl. Paa den anden side findes der, fra denne tid mange broncekniver, som ender i et dyre- eller et fuglehoved (mest en hest eller en svane). De er stundom prydet med symbolske billeder og har efter flere forskeres mening en symbolsk betydning. Dette kunde tyde paa, at guderne ogsaa tænktes i dyreskikkelse. Vi tør derfor kanske tro, at broncealderen var en overgangstid. Guderne Y Figuren, som var i historikeren Suhms eie, skal have holdt en stor hammer i den arm, som nu mangler.
