148 cunBTRo, GUDSDYRKELSE, 0VERTRO, ’l’ROLDOM Saa langt vi kan følge vore forfædre tilbage i tiden, kan vi se, at de har ofret til guderne. Som før nævnt, er der fra stenalderen fundet sager, som er lagt ned i myrer eller under stene i en be- stemt orden (ofte i en kreds) og paa en slig maade, at det ikke kan have været bare for at gjemme dem. Det maa have været ofringer til guderne. Ogsaa mad og drikkevarer og ligeledes dyr, som blev slagtet, har vel menneskene alt i stenalderen ofret til guderne. Ældgammel “er ligeledes-myten Saa kalder vi barnlige tiders forsøg paa at forklare de fænomener, som menneskene saa ude i naturen, og1som de ikke skjønte. Myten er naturfolkenes lilosoli. Men i hine tider tænkte menneskene ikke abstrakt. De tænkte i billeder, som de hentede fra menneskenes og dyrenes liv. Naar de saa, at skyer leirede sig om solen, trodde de, at det var to ulver, som jagede efter den. Derfor maatte solen skynde sig over him- melen, forat ikke „soltyvene“ skulde naa den. Naar det blæste, sagde folk, at det sad en jette-i ørneham ved himmelens ende og slog med vingerne. Slig er myten. Den har eventyrets form, og i tidens løb blev den ofte selv til et eventyr. Den fortaltes jo baade til gammen og til belærelse. Fortællingen om Tors færd til Utgarde- loke er f. eks. mere et eventyr end en myte, men den er ogsaa en af de yngste af alle vore gudefortællinger. Myten er som natur- folkene selv. Stort og smaat gaar i ett for den. Den skal forklare, hvorfor laksen er smal ved halen: det er, fordi Tor greb om l“oke, da denne gik i fossen i lakseskikkelse. Den skal ogsaa forklare, hvorfor jorden stundom skjælver: det er den bundne Loke, som vrider sig i smerte. Myten skiftede som gudetroen selv form med de skiftende tider. l de dybsindige myter, som Eddakvadene for- tæller, er det lidet igjen af de ældgamle naturmyter, som prøvede at forklare, hvorfor aarstiderne skiftede, hvorfor sneen smeltede og jorden blev grøn paany, hvorfor sommeren kom og kornet blev modent. Men vi har, som en anden forsker har sagt, en gjenspeiling af den tid, da menneskene levede i horder og smaastammer, i fortællingerne om jetterne, som røver kvinder fra guderne, og kampe ved vadestedet og lignende. - Naar jeg nævner myten alt-paa dette sted, da maa vi dog ikke deraf slutte, at nogen af de norrøne myter, som vi nu kjender, skulde være fra stenalderen eller broncealderen. Det er der ingen grund til at tro. Her skal bare fremhæves, at menne- skene til alle tider har fortalt myter. Vore forfædres ældste religiøse forestillinger var en blanding af natardyrkeJse og sjæletro. Det var ikke bare de guddommelige
