146 GUDETRO, GUDSDYRKELSE, 0VERTRO, TROLDOM indogermanske sprog ord, som dels betyder „dag, himmel“ og dels „gud, guddommelig“. De guddommelige væsener, som vore forfædre fra først af har dyrket, har da været den klare, lysende himmel og den varmende, livbringende sol. Af samme ordstamme som tivar kommer navnene paa den græske og den romerske himmelgud, Zeus og Jupiter.I Germanerne tilbad ogsaa fra gammel tid en gud, som de kaldte med dette navn. Paa oldengelsk hed ham TiW, paa old- høitysk Zio. Vore forfædre kaldte ham Ty (7’ýr). Urgermanerne kaldte ham rimeligvis *Ti1vaZ. Han var ligesom Zeus fra først af himmelens gud. At Ty som navn paa en enkelt gud tilhører den ældste, fællesgermanske tid, er dog ikke aldeles sikkert. Der er ingen spo‘r til, at han er blevet dyrket i Sverige 9. I Norge var ogsaa hans dyrkelse meget indskrænket. Han blev især dyrket paa T ysnesøen i Søndhordland, og did er han muligens blevet indført fra Danmark. L-Y ;1-. C 1- 1 - Solbilleder paa norske helleristninger. Efter O. Gustafson. - Arkæologien synes at vise, at de nordiske folk alt i den yngre stenalder har dyrket solens guddom. Hjulet, som er sindbillede paa solen, findes nemlig i det sydlige Sverige og Danmark indhugget paa gravheller fra den yngre stenalder og i Norge sammen med andre solsymboler paa mange helleristninger fra broneealderen. Der er i Norge fundet smaa stenøkser, som knapt er en linger lange, og som man har ment var ofringer til solens guddom. Kanske staar ogsaa stenøkser med siksakornamenter i Sammenhæng med troen paa den gud, som udsendte lynet. Baade i lndien, i Norden og i flere andre lande trodde folk engang, at lynene var økser, som himme- lens og lynets gud udsendte i kamp mod mørkets magter. At nord- mændene alt i stenalderen har trodd paa en særskilt tordengud, er dog lidet sandsynligt. Tor var oprindelig ett med himmelguden. Han blev først en gud for sig selv i jernalderen, rimeligvis under indflydelse af krydsende kulturstrømninger, baade fra Forasien og fra kelterne. Vi maa i det hele ikke tro, at folk i disse fjerne tider tænkte sig bare en enkelt eller nogle faa storguder, som styrede verden. I Sidste led i Jupiter er et gammelt ord, som betyder „far“. ’ Tiveden indeholder ikke, som mange mener, Tys navn.
