C GUDETRO, GUDSDYRKELSE, 0VER’l’R0. TROLDOM 145 hjemme mod slutningen af stenalderen. Jeg kan fra et af vore nabofolks historie nævne et eksempel, som viser dette. Da finsk-ugriske folk bosatte sig i det nuværende Finland, kjendte de ikke agerbrug. De lærte dette af de nordboer, som i forveien bodde spredt omkring i Iandet. Men samtidig optog de ogsaa i sin gudehimmel de guder og vetter, som gav vekst til bygget og rugen. Ligedan er det indlysende, at et folk, som ikke er kommet længere i sin udvikling, end at det lever i daglig kamp mod en overmægtig natur, maa have en mere naturbundet gudetro end et folk, som lever under rummelige vilkaar og har begyndt at faa tid og raad til at gruble over tilværelsen. - Saa langt var vore forfædre først naadd i den efterromerske tid. - Derfor var ogsaa de gamle græ- keres og inderes gudetro en anden end zulukaffernes og hotten- totternes. Paa lignende maade var heller ikke vore forfædres gude- tro i vikingetiden den samme som i stenalderen eller broncealderen. Men religiøse forestillinger har nordmændene eiet, saa langt vi kan følge dem tilbage i tiden. Der findes vel i det hele intet folk, selv mellem dem, som Staar lavest, som er helt uden tro paa overnatur- lige magter. Men hos de lavest staaende folk er forestillingerne uklare, og noget samlet verdensbillede eier de naturligvis ikke. Hvordan gudetro de folk har havt, som -bodde i Norge i den ældre stenalder, kan vi ikke vide noget om, ialfald ikke før det bliver sikkert afgjort, om de tilhørte den germanske folkeæt eller ikke. Men at vor folkestamme har trodd paa guddommelige væsener alt før den satte bo i Norge, lærer sprogvidenskaben og den sammen- lignende religionsforskning os. De vigtigste af de guder, som vore forfædre dyrkede, var ogsaa kjendt af germanerne i det nuværende Tyskland; af guderne kan nævnes Ty, Odin og Tor og af gudinderne Frigg; ja selv en under- ordnet gudinde som Fulla, Friggs æskemø som hun kaldes, har været kjendt i det vestlige Tyskland. Deraf kan vi dog ikke slutte, at nordmændene trodde paa alle disse guder, da de indvandrede til Norge, og endnu mindre at de alt dengang tænkte sig, at Odin var gudernes konge og- at Frigg var hans hustru. Nordmændene levede hverken i stenalderen eller i broncealderen eller i den ældre jemalder udenfor verden. Der var stadig selv i disse forhistoriske tider aandelige strømninger. Troen paa de forskjellige guder udbredte sig lidt efter lidt, og den eneÎguddom kan i tidens løb have fortrængt den anden. Tilbage til de allerældste tider gaar et fæIlesnavn paa guderne, nemlig tivar, „de straalende“. Af samme rod kommer i en række l0 - Norges Historie l, 1. “
