Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-1.djvu/158

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

CxUDETRO, GUDSDYRKEI‘SE, 0VERTRO, TROLDOM 143 mænd, som nu er de førende paa den mytologiske forsknings om- raade, mænd som ÁXEL 0LRIl( i l(jøbenhavn, I(AARl.E KROHN i l-lel- singfors og MAGNUs 01.sEN i l(ristiania, arbeider mere kulturhistorisk og søger at overskue hele udviklingens gang. De prøver at indordne hvert mytologisk træk paa dets bestemte plads i folkets aandsliv og at hente kundskab om den gamle gudetro ikke bare fra literære kilder, men ogsaa fra stedsnavne, fra jordfund, fra folkeskikke og folkeminder, som endnu lever, og fra gudetro hos andre ariske - især germanske - folk og hos vore naboere lapper og finner. Arkæologi, stedsnavneforskning og sammenlignende sprog- og myte- forskning er disse videnskabsmænds hjælpemidler. Ved hjælp af dem søger de at danne sig et billede af de nordiske folks gudetro, som den har været før vikingetiden og udviklet sig ned gjennem tiderne. Brudstykke af Codex Regias. kgl. bibl., km1. Den kundskab, som vi kan øse fra andre kilder, vilde dog have været død og ufrugtbar, hvis vi ikke ogsaa havde eiet de literære kilder. Et levende billede af vore forfædres gudetro i hedensk tid faar vi gjennem gudedigtene i den ældre Edda, den saakaldte „Sæ- munds l5dda“, og gjennem Snorre Sturlasøns fremstilling af den gamle gudelære i hans Edda. - Eddadigte kaldes de kvad, som skyldes navnløse digtere, og som er affattet i simplere versemaal og med færre kjendinger end skaldedigtene. Den ene del af Sæmunds Edda indeholder norrøne mænds gudetro og livssyn i vikingetiden; den anden del bestaar af heltekvad om Valund smed, om l-lelge l-lundingsbane og Helge Hjorvardsson, om Sigurd Fafnesbane og Gudrun og Brynild o. S. v. Samlingen af Eddadigte kaldes med urette Sæmunds Edda efter den islandske lærde Sæmund Frode, som døde i ll33. Denne samling er rimeligvis kommet istand paa Island i slutningen af det l2. aarhundrede. Den ældste og bedste afskrift af Eddakvadene, som vi nu eier, er Codex Regias; saa kaldes et haandskrift fra sidste halvdel af det l3. aarhundrede i det Kongelige