SPROGET I DEN ÆLDRE JERNALDER I39 af Fonnaasspænden kalder sig en anden mands husingR eller „huskarl“, og eieren af Aagedalsbrakteaten kaldes „den høibaarne Rikithir“.- Men især fortæller naturligvis runeindskrifterne om de døde, som bautastenene blev reist til minde om. Oftest er indskrifterne paa bautastenene ganske korte. Paa en sten fra Eidsvaag, en halv mils vei nord for Bergen, staar bare (den dødes) navn I-IaoaRaI?. Undertiden, som paa Tunestenen, er indskriften længere. De fleste bautastene med runer er i aarhundredernes løb blevet flyttede fra sin gamle plads. Bare en sten staar endnu paa den gravhaug, hvor den oprindelig blev reist, paa gaarden Einang høit over bygden i Vestre Slidre i Valdres. Der maa i det 5. aarhundrede have naadd en sterk kulturstrøm sydfra op til Valdres. Den viser sig bl. a. i fund af -sverd med romerske fabrikstempler. Et af disse er fundet i en gravhaug lige ved Einangstenen og bærer paa klingen med latinske bogstaver navnet RANVlCI. Andre oldsager, der er fundet i samme haug som sverdet eller i haugene ved siden af, svarer til gjenstande fra Nydam mose i Sønderjylland. Selve indskriften paa Einangstenen er ogsaa underlig. Den døde nævnes ikke; men bare runeristeren. Der staar: „Jeg Dag skrev disse runer“ I. De indskrifter, som findes inde i graven, vidner mere om men- neskenes tro og overtro. Vi har et vidnesbyrd om runernes ver- nende magt i en sten, som har ligget inde i en grav i Sandeherred iJarlsberg, og paa hvilken med runer er indhugget trylleordet ala, som betyder „vern, magisk beskyttelse“. Paa benstykket fra øde- motland ligesom paa danske brakteater synes guden Ty at paakaldes. Forbindelsen med sydligere lande havde ogsaa, tør hænde, bragt de første dunkle og uklare kristne forestillinger til vort land. Disse forestillinger kom ikke til at spire. Men er det ikke som et vaar- bud‘ om en mildere tro, naar vi paa en sten fra omkr. 600, som har ligget inde i en grav i Ullensvang i Hardanger, læser følgende vakre ord: „Birging, bo i ro (d. e. hvil i fred), søster min, kjær for mig, Vag!“ l ingen anden urnordisk indskrift er noget lignende fundet; i romerske indskrifter er derimod tilsvarende udtryk, som synes os saa naturlige, ganske almindelige. De fleste norske indskrifter med den ældre rækkes runer stam- mer fra 5. til 7. aarhundrede. Fra det sidste aarhundrede før vi- kingetiden er der neppe fundet nogen runeindskrift i Norge. Om dette I dager þan mno[R] -faihido.
