I36 RUNERNE i Nordhordland (anden halvdel af 4. aarhundrede)’. Baade ind- skriftens indhold og det lerkar, som benredskabet laa i, vidner om kulturforbindelse mellem Vest-Norge og Danmark. En anden gam- mel runeindskrift paa et benstykke (en haarpil) fra Ødemotland i I-laa paa Jæderen har ligeledes flere berøringspunkter med danske indskrifter. ’ Runeskriften maa tidlig være blevet kjendt baade paa Østlandet og Vestlandet De fleste indskrifter med den ældre rækkes runer er fundet i kystbygderne; fra det indre af landet kjender vi kun faa, I fra Vestre„ Slidre iValdres, I fra Rendalen, I fra Sigdal, I fra I-lollen, I fra Sande og I fra Tinn i Telemarken. Fra l-ladeland, Toten og Hedemarken kjendes ingen indskrift. Det var ikke hver mands sag at kunne riste runer. Runerne var, i førstningen ialfald, en hemmelighed, som ikke det store folk, men bare nogen udvalgte kjendte. Selve ordet „rune“ betyder ,hemmelighed“. Runerne var omgivet af magisk glans, og folk trodde, at de var en gave fra guderne. Paa en runesten med den ældre rækkes runer fra Blekinge taler runemesteren om „de fra guderne stammende runer“. I „l-laavamaal“ taler Odin om „de guddomsfødte runer. som de hellige guder gjorde“. En runerister af Uha-ætten kalder sig selv „han, som er af “ æsernes slegt“. I runerne bodde der, trodde folk, overnaturlige, magisk virkende kræfter. Den som skjønte at riste runer paa rigtig vis, kunde vinde kvinders elskov og seier i kamp, volde sygdom og ulykke og verge sig selv mod ondt. I Egils saga fortælles det, at Egil Skallagrims- son paa sin Vermlandsfærd tog ind hos en bonde, hvis datter laa i en haard sygdom. Egil ransagede sengerummet hendes og fandt der en fiskegjelle med runer paa. Da han havde læst runerne, skrabede han dem ud, og siden brændte han gjellen. Derefter digtede han følgende vise: „lngen skal runer riste, uden naar han dem tyde kan; det hænder mangen mand, at han tager feil af en dunkel runestav; jeg saa ti lønstaver indridset paa den glattede gjelle; de har paaført pigen langvarig kummer.“ Siden kom det op, at det var en bondesøn i nabolaget, som havde ristet runerne. Han vilde forføre pigen og prøvede derfor at riste elskovsruner; men isteden ristede han noget, som voldte hende mén. I Grettes saga fortælles det om en gammel kone, som ristede runer paa en trærod og rød- farvede dem med sit eget blod, forat de skulde volde Grette men X lndskriften lyder: Iina lat1kaR a(lu), d. e. „lin løg, vern“, og peger hen paa gammel kultus, hvori lintøi og løg indgik.
