.. RuNBRHB 13ä forklare af det græske, f. eks. g (o) af græsk O ((o, Ö), O (ng) af græsk l’ l’, sammenstillet YY (gg), der paa græsk blev udtalt som ngI, og X (g) af græsk )( (ch). Runerne har faat sine spidse former, fordi de fra først af mest blev skaaret i træ, hvor det er vanske- ligere at faa frem krumme end rette linjer. - Derimod er det ikke let at sige, hvorfor runealfabetet begynder med bogstavet f og ikke med a. Eiendommelig .er det ogsaa, at flere af de ældre runeindskrifter maa læses fra høire til venstre. Fra goterne kom runeindskriften til de nordiske lande, baaret af den kulturstrøm, som vi paa mange omraader kan følge og som gik fra egnene ved Sortehavet og mot nordvest helt op til Norge. Dels har kanske goter selv bragt kjendskab til runerne til Norden. Det ældste sprogmindesmerke paa Gotland synes saaledes at være skrevet i gotisk sprog. Ogsaa gauterne har vel gjennem sin for- bindelse med goterne tidlig lært runeskriften at kjende. Mellem de t „„„ ’ * ï;X Benredskab 11ícc1 m11ct11cixi(1-in fra Fløksand, Nc1at1cPu1ɔmc1. Efter Magnus Olsen. ældste nordiske runemestre i Norden var ogsaa erulere, som havde lært runeskriften at kjende, da de ved Sortehavet var goternes na- boer. Paa flere av de ældste nordiske runeindskrifter finder vi saaledes ordet erilaI?, som synes at hænge sammen med erulernes navn. Mellem erulerne var der en mægtig æt, som bar navnet Uha („bergugle), og som gav erulerne i Svd-Europa to konger, Ochon, som blev dræbt af sit eget folk, og Svartua, som blev indsat af keiser Justinian. En række mænd af navnet Uha virkede som runemestre og brakteatkunstnere rundt om i de nordiske lande, ja de arbeidede kanske endog for langobardiske høvdinger. Vi tør saaledes tro, at erulerne ogsaa har været med at bringe kjendskab til runerne til de nordiske lande. Hvordan runeskriften er blevet udbredt i vort eget land, er ikke let at sige. Men det ser ud, som om det for en stor del skyldes erulerne og forbindelsen med Dan- mark. En af de ældste norske runeindskrifter er fundet paa et benredskab (en kjødkniv) fra en grav paa Fløksand i Mæland Sogn ’ I gotisk ski-ives ogsaa gg for ng, f. eks. driggkan.
