Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-1.djvu/148

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

RUNERNE I33 ogsaa særlige tegn for vokalerne, og først derved kom alfabetet til at udtrykke alle lyd i sproget. Fra det græske alfabet stammer direkte eller indirekte omtrent alle andre europæiske skriftformer, og først og fremst det latinske alfabet, som vi nu bruger. Vore forfædre i folkevan- dringstiden brugte dog hverken den latinske eller den græske bog- stavskrift; de skrev med runen Vi kjender godt hele det gamle runealfabet. Paa en spænde fra Burgund, en sverdskede, som er fundet i Themsen, en guldbrakteat fra Vadstena i Sverige og en sten fra Gotland findes nemlig hele runerækken indridset. Den be- gyndte, merkelig nok, ikke som vort og det græske alfahet med a, men med f og kaldes gjerne efter de fem første runetegn for „futhark“. Den ældste runerække havde, kan vi se, 24 tegn, som saa saaledes ud og fulgte efter hverandre i følgende orden. - Det maa dog merkes, at de enkelte runetegn ikke overalt har ganske den samme form --: 12s4s6vs 91o11121s141s16 l7l8l9æ2l222324 f’fiþi=R()(P:l-iii hi-kYð:TBP1P“lr‘x»2N futharkgWhn i j epz(-r)s tb em lngod Af disse tegn har runerne þ og P i lydværdi svaret til engelsk th og W. Runen -1. betegnede dels e og dels i. Runen Y beteg- nede oprindelig en tonende s-lyd (omtrent som fransk Z i seiZe), men siden gik den over til at betegne r; den brugtes især i endel- ser og pleier at gjengives med R Runerne var fra den ældste tid inddelt i tre afdelinger, nytter som de siden kaldtes, hver paa 8 bogstaver. Denne inddeling findes alt i runerækken paa Vad- stenabrakteaten. Ligeledes havde hver rune sit navn, som vi kjen- der baade fra gammelnorske og oldengelske optegnelser. Disse navne var virkelige ord og havde sin betydning i sproget; runen 7- kaldtes saaledes efter guden Ty. Runerne var engang kjendt af de fleste germanske folk. Tidligst kom de i brug hos goterne. En af de ældste kjendte runeind- skrifter er paa en ring, som er fundet i nærheden af Bukarest, og som siger, at den er „goternes klenodie, en lykkebringende hellig- dom“I. Vulfilas optog i det 4. aarhundrede runetegn i sit nydan- nede gotiske alfabet. Alt paa mosefundstiden var runerne kjendt i Danmark. Der er fundet runeindskrifter paa en skjoldbule, en dopsko, en høvl og andre sager fra de ældste danske og sønderjydske mose- fund. Ikke længe efter, engang i løbet af det 4. aarhundrede e. Kr., Z Indskriften lyder: gutani o Wi hailag.