I22 JERNALDEREN levede af haandverk. Der maa have været baade guldsmede og vaaben- smede. De vakre og kunstfærdig udførte prydsager, som der fra mellem- jernalderen findes saa mange af i Norge, kan ikke skyldes husindustri. Det var ikke hvermands sag at kunne forgylde eller indlægge med sort eller indfatte stene. Det trængtes der uddannede haandverkere til. Men især var pottemagerindustrien en ikke saa lidet vigtig leve- vei. Lerkar blev jo brugt til utallige ting i det daglige liv, til at koge i, til at gjemme flydende varer o. S. v. Ellers havde folk bare de kost- bare udenlandske broncekar og broncekjedler; for jerngryder var endda ikke kommet i brug, og stengryder brugtes ikke stort. Vi finder lerkar’ ikke bare i gravene, men ogsaa f. eks. i hulerne paa Vestlandet, saa det er selvsagt, at de har været brugt i det daglige liv. Og netop i folkevandringstiden og mellemjernalderen kan vi se, l.erkar. snu H. sct1cxc1tg. - at der er gjort store fremskridt herhjemme i pottemagerindustrien. Folk har Saaledes fundet paa at blande leret med glimmer og asbest for at gjøre det seigere, saa karret selv kunde gjøres tyndere; lige- ledes har de lagt jernbaand rundt kanten for at støtte hanken. Næsten alle lerkar, som findes i Norge, er af hjemligt arbeide. Enkelte for- mer er ogsaa eiendommelige for vort land, f. eks. de smaa kar, som ser ud som urtepotter. De findes især paa Vestlandet; paa Oplandene er de ikke fundet. De kar, som findes paa vidt adskilte steder, er ofte saa lige, at man kan se, at de ikke har været gjort hjemme paa gaarden, men i verksteder, hvorfra de er blevet udført. Vi har altsaa her det første vidnesbyrd om norsk haandverk og industri. Lidt handel maa der ogsaa have været. Jeg har i det foregaaende talt om Norges forbindelser med fremmede lande i folkevandrings- tiden og nævnt, at vi kan spore forbindelser fra Gotland i øst til England og Skotland i vest og til Elb- og Rhinlandene og
