JERNALDEREN 121 - Om ældgamle gjødslede marker vidner et navn som Tøien, som er sammensat af tað,“ „gjødning“, og Virt, „græsgang. - l(orn dyrkedes, ved vi, alt i broncealderen, ja kan- ske alt i slutningen af stenalderen. Lin maa ogsaa nu være begyndt at dyrkes. Derom vidner ældgamle gaardnavne som l.ina i Bamle og Line iTime, som begge er sammen- sat af litt og Virt. At rug og bønner ialfald paa sine steder blev dyrket, er ogsaa sandsynligt. Men kornavl havde naturligvis i det hele for- holdsvis liden betydning i forhold til fædriften. At fisket spillede en stor rolle i folkehusholdningen, har vi ogsaa flere vidnesbyrd om. Folk fiskede med krok, og de lystrede. Der er fundet snøresøkk og mu- ligens garnsøkk fra den ældre jern- alder. Endelig maa nævnes jagten, som i gamle dage skaffede mad til mange hjem og skind til mange kufter. I hvilestunderne manglede det Snøresøkk med runer. Førde, Søndljord. Efter O. Nor-dgaard. “l hver bygd om- heller ikke paa leg og munter skjemt. Vaaben fra det 6. aarhundrede. Efter E. de l.1nge. trent fandtes der en aaben plads, hvor folk mødtes til leg og skjemt; ungdommen spillede hall og brødes, og der var hestekamp og hesteveddeløb. Hvor stor betydning disse sammenkomster har havt i fortidens Iiv, kan vi se af de mange stedSnavne, som minder derom, fremfor alt det ældgamle LeikVirt, nu oftest skrevet Løken. Flere gaarde har ogsaa navn af, at der i gamle dage har været en bane til kapridning dér.X Nordmændene var naturligvis endnu bare et folk af bønder. Foruden bønder fandtes der dog ogsaa folk, som ’ F. eks; Skjøl (opr. CSkeiðiholf) paa Eker, af ske1“ð, en bane til kapIøb eller kapridning.
