120 JERNA1.1)EREN sjøflaade“. I7. april 6I7 blev klosteret paa øen Eigg, en af de sydlige Hebrider, opbrændt, og abbeden og hans 52 fæller myrdet. Disse plyndringer kan neppe skyldes pikterne, som ved denne tid var kristne; de er snarere foretaget af hedenske nord- mænd, som fra Shetlandsøerne havde vaaget sig længere syd. De er i saa fald de eneste vikingefærder. som vi kjender fra denne tid. Paa færderne over til Skotland maa ogsaa gotlandske mænd have været med. Paa got- landske billedstene, som er ældre end vikingetiden, er der nemlig indhugget solhjul og spiraler, som tydelig er laant fra den keltiske billedkunst. Saaledes opstod der da en kultur, som var germansk og nordisk, og paa flere omraader eiendommelig norsk. Norge og fremforalt Vestlandet kunde i denne tid fuldt maale sig med de andre nordiske lande, ja nordmændene stod visselig i det store og hele i kultur ikke tilbage for sine stammefrænder angelsakserne og frankerne. Mange af vore oldsager hører til det bedste, som i det hele i mellemjernalderen blev fremstillet af prydkunst, og de 13111CC1s1Cn W SWɔ, N0rdfj0rd. pragtfuldeste spænder er særlig hyp- 8CP8W“ “W9C““’- pige i norske fund. Vi skal i det følgende prøve at give et billede af livet i denne tid. Tiden var fremdeles krigersk. l mandens grav mangler sjelden vaa- ben. Sverd, to spyd, øks og Skjold er det fuldstændige udstyr. Menigmands udrustning var bare to spyd. I Sverige er der fundet hjelme og bronceplader med billeder af krigere ved aar 600. Vi ser dem tilfods og tilhest med hjelm paa hovedet og klædt ibrynje, kjortel eller dyrefeld. Der har vel ogsaa i den tid været adskillig kamp. Men efter folkevandringernes ophør var der ikke længere leilighed til hærtog til fremmede lande. Derfor blev tiden mere fredlig. Folk holdt sig i ro hjemme paa gaarden, dyrkede jorden, pløiede og gjødslede den.
