JERNALDEREN 123 Nordfrankrige i syd. Mellem de Varer, som udførtes, var kanske skind den vigtigste, men neppe den eneste udførselsvare. Vi ved, at folk i Italien omkr. 500 lik pelsverk fra Sverige, saa fra Norge er vel ogsaa en del blevet udført. Af Varer, som indførtes, kan foruden vaaben nævnes glaskar og4 broncekjedler. Glas- bægrene kom for det meste fra de romerske grænse- lande ved Rhinen, bl. a. fra I(öln, og maatte nødig savnes i en høvdings hus ved siden af de hjemlige drikkehorn. I denne tid brugtes især de høie bægre med paalagte glastraade. Bronce- karrene kom som før fra Vesteuropa og var temmelig almindelige, skjønt de ikke kan have været billige. Paa Vestlandet er der især fundet mange kjedler, som den ved siden af afbildede. Slige kjedler er næsten ikke fundet i de andre nordiske lande, men derimod i Vesttyskland, Frankrige og England. 0msætningen kan alt for tretten til fjorten hundrede aar siden ikke have været saa ganske ubetydelig, og der har rimeligvis paa sine steder været markedspladser, hvor folk mødtes og handlede. Et minde om disse vore ældste markeds- pladser har vi, tør hænde, efter nogles mening i gaardnavnet Løs (ældre Ljóðhás), som lindes paa flere steder i Norge; den ældgamle kjøbstad Lødøse i Vestergøtland er ogsaa samme navnI. Naar folk lhandlede, brugte de ikke penge. De betalte med Varer, især med kvæg, som er det ældste byttemid- del. - Paa gammelnorsk betyder fé baade „kvæg“ og „gods“ og „penge“. - Paa denne tid kom ogsaa de nævnte betalingsringer i brug. Man hug et B1’0fiCcffid. BlIndem, Romsdalen Kjcdcl. Hauge.’ Lyster, N. Bergenhus. I Sidste led i Ljóöhtis er sandsynligvis ikke „hus“, men et ældgammelt ord, som betyder „skare“ og som bl. a. har svaret til det bekjendte tyske „Hanse“ (kjøb- mands- og haandverkslaug). .
