I I0 JERNALDEREN paa Øland, C1otland og Bornholm, især paa Øland, som i solidustiden var et midtpunkt for handel, prydkunst og kultur i de nordiske lande. Den egentlige solidustid falder efter folkevandringstiden og i det første aarhundrede af mellemjernalderen. De fleste guldmynter, som er fundet i Norden, er nemlig præget af østromerske keisere i anden halvdel af 5. aarhundrede og findes i graver fra mellem- jernalderen. Alt meget tidligere var der dog begyndt at komme enkelte stykker til Norden, og det er merkeligt, at de fleste af de guldmynter, som er fundet i det nu- værende Danmark og Norge, er præget af keisere før Romerrigets deling. I Norge er der forøvrigt bare fundet ganske faa solidi, ikke mere end omkr. l2 i det hele. GuICIfi11se1-- De blev herhjemme ikke brugt som penge, men som [îfi8meÖî’’Ö“ smykker; folk satte hempe i dem og bar dem i baand agte stene. Myr, Værdalen, rundt halsen. N“Ï“’’?’’’’“ Forøvrigt maa der være kommet ikke saa ganske lidet guld til Norge alt i denne tid, skjønt gu1drigdommen først blev rigtig stor i det 6. aarhundrede. Folk brugte især armringer og fingerringer af guld. Foruden almindelige guldfingerringer brugte folk ogsaa andre, hvori der i midten var indfattet en lyserød karneol med et stykke blaat glasllus paa hver side. De maa være gjort efter klassiske forbilleder og giver os et godt indtryk af tidens smag. Tydelig præget af klassisk smag er ogsaa nogle merkelige smykker og „ beslag til sverdskeder og belteremmer, som der især er fundet mange afi Norge. - Nogle forskere mener ogsaa, at de stammer fra syd- ligere lande. - De er gjerne af bronce og belagt med forgyldt sølv, hvori der er indfattet blaa glasstykker. Sammen med de mange fabrikarbeider og prydsager, som fra Romerriget kom til Norge, D blev ogsaa nye ord optaget i sproget, og sam- tidig dermed trængte nye forestillinger ind i Spmeb1-i1(1(e atg1as. menneskenes sind. Naar disse fremmede *V“’Ös“C*S’“V“ kulturord blev optaget i gamn1elnorsk, magter vi naturligvis ikke nu sikkert at afgjøre Men meget tyder paa, at det var i folke- vandringstiden. Mellem dem maa nævnes oldn. sekkr, „sæk“, som vi har faat fra latinsk sacCus. Romerne havde optaget ordet fra grækerne, og disse havde igjen faat det fra fønikerne. Ordet findes bl. a. i Sekken, som er navn paa en ø i Romsdalen. De
